Be A Guitar Hero!

Guitar Hero Cover

Hvis du – som jeg – hidtil har udlevet dine vildeste luftguitardrømme i fuld offentlighed og til andres store moro, så kan jeg varmt anbefale dig at investere i en PS2 og det vidunderlige tidsfordriv “Guitar Hero“. Det er alle pengene værd, især hvis man får det som bryllupsgave (tak til mine kolleger, som selv havde fornøjelsen til vores nyligt overståede julefrokost)!

Når man slynger guitaren over skulderen og blæser afsted med Red Hot Chili Peppers’ udgave af “Higher Ground”, så føler man virkelig at man kan spille guitar! “Guitar Hero” handler om ikke at lade sig besvære af det simple faktum, at det ville kræve flere års intensiv øvelse at nå dertil på et rigtigt instrument.

Nu glæder jeg mig så til juleaften, for på vores fælles ønskeseddel står naturligvis “Guitar Hero II” – med ekstra guitar!

Skriv et svar