Kategoriarkiv: Børn

Lille masse – stor fylde

Ole vejer endnu ikke 10 kilo, men han fylder vores liv og hjem på en måde, der er svær at beskrive.

Endnu ved vi hvor vi har ham, men det varer ikke mange måneder før han suser rundt i vores lille hus på prærien, stærkt optaget af at få fat i alt det, han hidtil kun har kunnet række ud efter. Små tænder kan vi også se mærker efter i hans nye kop, så nu venter mange spændende oplevelser med nattesøvn og kløende gummer. Hver dag er som en ny runde på træningsbanen, for han øver sig hele tiden i at begå sig i verden. Efter alle de tricks vi har skullet se min søsters andres børn udføre ser jeg frem til at Ole lærer at køre på ethjulet cykel, hvilket er planen i det nye år.

Ok. Det er ikke planen at min søn skal være cirkusartist (eller stå i en bagerbutik) næste år. Men jeg glæder mig i dén grad til at lære ham alt muligt.

Nu nærmer julen sig og både Ida og jeg glæder os til at fejre vores første jul som lille familie. Her er et billede af den lille nisse og hans stolte far:

Ole og far, december 2007

Triumf!

Fruen er i byen, til dameaften med kollegerne som hun ikke har set længe. Drengene er alene hjemme og hygger sig med Jul på Vesterbro (et ok hit hos Ole) og Bon Jovi på VH-1 (et kæmpe hit hos Ole, mens det er vist kun fordi far synger med!). Nu er det så sengetid og det tog ca. 10 minutter fra natdragt til drømmeland – triumf!

Når man er den, der ikke er hjemme til daglig og som regel er den, der er ude til over drengens sengetid, så er meget stort at få “sovesituationen” til at lykkes. Især fordi det giver moren den frihed og tryghed, hun behøver for at kunne tage ud i livet til resten af verden uden bekymringer. Det er en lille ting, men lige nu betyder det meget.

Og nu, hvor far er den eneste vågne i huset, er det blevet tid til en gang Ace Combat: The Belkan War på den trofaste PlayStation 2. Jeg har fortjent det! :-)

Alene hjemme

Tænk.

Jeg er helt alene hjemme i aften.

Jeg kan slet ikke mindes, hvornår det sidst er sket. Som regel er det mig, der er ude af huset, men i aften skal det være anderledes.

Ida og Ole er nemlig til Idas kusines fødselsdag, hvor Ole skal vises frem (igen). Derfor er der nu fred og ro i hele huset og plads til at reflektere lidt.

Da jeg cyklede ind på arbejde i dag var der strålende sol og let medvind. Den lave morgensol fik små sten i cykelstiens belægning til at ligne fintslebne diamanter, der strøet med gavmild hånd fulgte mig hele vejen ind til byen. Cykelturen hjem igen var en helt anderledes blæsende fornøjelse. Morgenstundens lette brise var blevet til en stiv kuling og hjemturen er nu engang mere op ad bakke når man bor på toppen!

Alligevel er det hele turen værd, når det er Ida og Ole, jeg kommer hjem til. Det varme smil og den kærlige omfavnelse. Den glade pludren fra en dreng, der helt tydeligt har det godt. Den ro i sjælen, der sænker sig når jeg har min søn i armene.

Derfor glæder jeg mig også nu til at det er dem, der kommer hjem og mig, der venter på dem.

Hvad siger du, Ole?

En af de største udfordringer for mig som forholdsvist nybagt far er, at al kommunikation med Ole indtil nu består i en gættekonkurrence. Ole udtrykker sig med lyde og fægtende lemmer, mens far prøver at gætte hvad behovet er. Kan det for eksempel være:

  • at Ole er sulten? Ofte det korrekte gæt, men pt. er det kun moderen, der kan opfylde det behov – desværre.
  • at Ole skal skiftes? Det kan man håbe på, for han bliver altid så rolig, når der skal pusles :-)
  • at Ole vil bæres rundt af far? Den optimale situation for den stolte far!
  • at Ole vil over til mor? Så var far måske ikke så spændende alligevel… Men jeg kan så i stedet lade op til næste runde.
  • at Ole er træt, men nyskiftet og ikke så sulten at det gør noget? En svær situation, men far har heldigvis en god skulder at sove ved. Bare Ole ikke bliver lagt ned for tidligt!
  • at Ole et øjeblik bliver overvældet af hvor stor verden egentlig er? Meget forståeligt. Her hjælper kun tålmodighed og kærlig omsorg – heldigvis er de altid i nærheden, i rigelige mængder.

I virkeligheden glæder jeg mig bare helt vildt til at tale med min søn. Jeg har jo en masse farhumor gode råd, som jeg nødvendigvis give videre!