Kategoriarkiv: Familie

Martin 2.0

Det siger lidt om Facebooks popularitet at det var min mor, der fik mig til at oprette en profil der. Selvom jeg er en smule 2.0, så var jeg alligevel hverken hoppet på Facebook eller MySpace. Det var lidt ung-med-de-unge, troede jeg.

Det er det også. En smule. Men det er langt fra hele historien.

På den anden side: min mor ved om nogen hvor meget gode netværk er værd, også i den virkelige verden, så måske er det ikke så overraskende at hun havde set mulighederne på Facebook. Foreløbig har jeg fundet gamle og knap så gamle venner fra alle dele af mit ikke-arbejdsliv og det er altid meget hyggeligt at høre hvad der er sket i de mellemliggende år (forudsat naturligvis at der ikke er sket drabelige uheld eller tilstødt dem en forfærdelig sygdom i mellemtiden). Det er blandt andet derfor, det er så godt for de af os der er umådeligt nysgerrige af natur :-)

Du kan også finde mig på LinkedIn, som er et mere erhvervsrettet netværk og her er min offentlige profil. Jeg har også mine billeder på Flickr, men mangler at sortere 574 billeder. Du er lige nu på min blog. Så lidt fremme i skoene er jeg alligevel.

Nu vi er ved 2.0 – så trænger vi da vist til en ny video på YouTube herude fra Elgårdsmindeparken featuring Ole og hans dejlige mor. Så er weekendprojektet klart!

Som at være med i Eksorcisten

Jeg har lagt Ole i seng her til aften.  Han har haft besvær med at falde til ro til nattesøvnen på det seneste, så vi har indført en ny metode og en fast rutine. Det har indtil nu været Ida, der har kørt The Late Show og de gange, jeg har været inde over for at hjælpe er det hidtil endt med at mor har reddet en grædende dreng og en frustreret far.

Ikke i aften.

I aften kørte jeg sengelægningen hele vejen, hvilket tydeligvis kom bag på Ole. Han gav sig til at være rigtig ked af det på en rigtig larmende måde, der ledte farens tanker hen på sønnens fremtidige karrieremuligheder som rocksanger eller basketballtræner. Han lavede også den klassiske flitsbue, en meget akrobatisk øvelse, der udføres hængende i fars arme, mens man samtidig med hænderne prøver at skubbe den formastelige forælder væk. Endelig prøvede han af al magt at få øjenkontakt til mor, der dog var stiltiende backup og havde øjnene dybt begravet i en bog (og tak for det!). Efterhånden blev han så vred at jeg virkelig måtte grave dybt i troen på at det var den rigtige måde at gøre det på. Heldigvis var der noget dernede, nemlig min hustrus kærlige påmindelse om at Ole ikke mener noget som helst med sine tårer, men blot viser sin frustration over ikke at kunne sove.

På mandag er jeg så helt alene om det. Kryds fingre for mig og Ole :-)

Lille masse – stor fylde

Ole vejer endnu ikke 10 kilo, men han fylder vores liv og hjem på en måde, der er svær at beskrive.

Endnu ved vi hvor vi har ham, men det varer ikke mange måneder før han suser rundt i vores lille hus på prærien, stærkt optaget af at få fat i alt det, han hidtil kun har kunnet række ud efter. Små tænder kan vi også se mærker efter i hans nye kop, så nu venter mange spændende oplevelser med nattesøvn og kløende gummer. Hver dag er som en ny runde på træningsbanen, for han øver sig hele tiden i at begå sig i verden. Efter alle de tricks vi har skullet se min søsters andres børn udføre ser jeg frem til at Ole lærer at køre på ethjulet cykel, hvilket er planen i det nye år.

Ok. Det er ikke planen at min søn skal være cirkusartist (eller stå i en bagerbutik) næste år. Men jeg glæder mig i dén grad til at lære ham alt muligt.

Nu nærmer julen sig og både Ida og jeg glæder os til at fejre vores første jul som lille familie. Her er et billede af den lille nisse og hans stolte far:

Ole og far, december 2007

Triumf!

Fruen er i byen, til dameaften med kollegerne som hun ikke har set længe. Drengene er alene hjemme og hygger sig med Jul på Vesterbro (et ok hit hos Ole) og Bon Jovi på VH-1 (et kæmpe hit hos Ole, mens det er vist kun fordi far synger med!). Nu er det så sengetid og det tog ca. 10 minutter fra natdragt til drømmeland – triumf!

Når man er den, der ikke er hjemme til daglig og som regel er den, der er ude til over drengens sengetid, så er meget stort at få “sovesituationen” til at lykkes. Især fordi det giver moren den frihed og tryghed, hun behøver for at kunne tage ud i livet til resten af verden uden bekymringer. Det er en lille ting, men lige nu betyder det meget.

Og nu, hvor far er den eneste vågne i huset, er det blevet tid til en gang Ace Combat: The Belkan War på den trofaste PlayStation 2. Jeg har fortjent det! :-)

For dig ku’ jeg gøre alting – og det gjorde hun!

Jeg har en vidunderlig hustru.

Hun kan om nogen få mig til at føle mig som jordens heldigste mand. I mandags udkom yndlingsorkestret tv-2s nye udgivelse og i den anledning var orkestret i Stereo Studio for at signere cd’er. Ida var i al hemmelighed draget til Århus med Ole i bæreselen og da jeg kom hjem var der en gave fra Ole til mig.

Det var en cd, hvor der stod “Til Oles far”, signeret Steffen Brandt og resten af tv-2.

Så bliver det ikke bedre.

Ole er i øvrigt allerede ved at lære hvordan man begår sig blandt de kendte. Her er et minde om en fantastisk gave fra en fantastisk kvinde, som jeg elsker meget højt:

Ole og Steffen Brandt

Alene hjemme

Tænk.

Jeg er helt alene hjemme i aften.

Jeg kan slet ikke mindes, hvornår det sidst er sket. Som regel er det mig, der er ude af huset, men i aften skal det være anderledes.

Ida og Ole er nemlig til Idas kusines fødselsdag, hvor Ole skal vises frem (igen). Derfor er der nu fred og ro i hele huset og plads til at reflektere lidt.

Da jeg cyklede ind på arbejde i dag var der strålende sol og let medvind. Den lave morgensol fik små sten i cykelstiens belægning til at ligne fintslebne diamanter, der strøet med gavmild hånd fulgte mig hele vejen ind til byen. Cykelturen hjem igen var en helt anderledes blæsende fornøjelse. Morgenstundens lette brise var blevet til en stiv kuling og hjemturen er nu engang mere op ad bakke når man bor på toppen!

Alligevel er det hele turen værd, når det er Ida og Ole, jeg kommer hjem til. Det varme smil og den kærlige omfavnelse. Den glade pludren fra en dreng, der helt tydeligt har det godt. Den ro i sjælen, der sænker sig når jeg har min søn i armene.

Derfor glæder jeg mig også nu til at det er dem, der kommer hjem og mig, der venter på dem.

Status

Jeg er begyndt at arbejde igen og de første tre uger efter min barsel+ferie har været supertravle.

På forunderlig vis var der nemlig stadig bunker af opgaver, der ventede på mig, da jeg trådte ind på det noget forladte og støvede kontor. Mine kolleger havde ikke ligget på den lade side i de uger, jeg var væk og nu var det min tur til at tage fat igen (mens de så var på ferie). Det er lettere sagt end gjort.

Min oplevelse var nemlig at jeg havde sat min kadence ned. De foregående uger var udelukkende gået med to ting: min nye rolle som far og vores flytning. Det gjorde at al min koncentration i det tidsrum var samlet om min lille familie. Overgangen fra den tilstand og til en hverdag med arbejde var ikke en dans på lutter lagkage.

Arbejdet har nemlig været så presset i de seneste uger, at det fra dag 1 var nødvendigt at være på 100% ydeevne hele dagen. Det er en krævende mental øvelse, især hvis der ikke undervejs er mulighed for at lade batterierne op. Kombinationen af dette og det første fravær fra den lille familien har vist sig at være en svær øvelse, som ikke nødvendigvis har været morsom. Vi er jo samtidig ved at lære hvordan vores hverdag kommer til at se ud de næste måneder, mens jeg arbejder og Ida er på barsel, så alle rutiner er nye.

I det hele taget har de seneste uger i virkeligheden blot gjort mig endnu mere opmærksom på hvor heldig jeg har været med den familietid, der er gået, og hvor meget jeg glæder mig til den der kommer.

Barselstanker

Jeg er nået til enden af min barsel/sommerferie/afspadsering. Regnen vælter ned udenfor og ovenpå nusser Ida rundt med Ole, som er faldet til ro.

Det har været et fantastisk privilegium at få lov til at være hjemme og være en så stor del af sit barns første dage. Vores lille dreng er nu blevet en noget større, lille dreng. Han vokser som om det er den fineste fløde, der er på menuen ved Idas Buffet :-)
Hver eneste dag lærer vi hinanden bedre at kende. Jeg mener f.eks. at have fundet lige præcis den rytme, Ole synes bedst om når han trænger til at finde ro hos sin far. Det er også gået op for mig, at det er helt i orden at finde på nye melodier, hvis man ikke lige kan huske den mest passende børnesang.

Nu har vi jo også timet det sådan, at vi overtog vores nye hus 3 uger efter Oles fødsel. Det er en stor fornøjelse at været flyttet ind på dobbelt så meget plads som tidligere, men hvor er der dog mange praktiske detaljer forbundet med et huskøb. Som jeg sidder her i stuen med Ida og Ole og slapper af i de nye omgivelser kan jeg dog ikke været andet end glad for vores beslutning om at rykke herud. Jeg er sikker på at vi bliver meget glade for at bo her. Nu er næste projekt at lære vores flinke naboer bedre at kende – de er jo trods lige præcis så nye herude som vi er!

I morgen venter så en indbakke med 6 ugers ulæst arbejdsmail, et stort set tomt kontor og masser af projekter, der trænger til en kærlig hånd…

Hvad siger du, Ole?

En af de største udfordringer for mig som forholdsvist nybagt far er, at al kommunikation med Ole indtil nu består i en gættekonkurrence. Ole udtrykker sig med lyde og fægtende lemmer, mens far prøver at gætte hvad behovet er. Kan det for eksempel være:

  • at Ole er sulten? Ofte det korrekte gæt, men pt. er det kun moderen, der kan opfylde det behov – desværre.
  • at Ole skal skiftes? Det kan man håbe på, for han bliver altid så rolig, når der skal pusles :-)
  • at Ole vil bæres rundt af far? Den optimale situation for den stolte far!
  • at Ole vil over til mor? Så var far måske ikke så spændende alligevel… Men jeg kan så i stedet lade op til næste runde.
  • at Ole er træt, men nyskiftet og ikke så sulten at det gør noget? En svær situation, men far har heldigvis en god skulder at sove ved. Bare Ole ikke bliver lagt ned for tidligt!
  • at Ole et øjeblik bliver overvældet af hvor stor verden egentlig er? Meget forståeligt. Her hjælper kun tålmodighed og kærlig omsorg – heldigvis er de altid i nærheden, i rigelige mængder.

I virkeligheden glæder jeg mig bare helt vildt til at tale med min søn. Jeg har jo en masse farhumor gode råd, som jeg nødvendigvis give videre!

Små triumfer

Livet som far byder på helt nye succeskriterier. Mens dagens uendeligt kedelige etape af Tour de France udfolder sig i adstadigt tempo, kan jeg glæde mig over en af de små triumfer, som min nye hverdag byder på. Ole lå egentlig og sov fredeligt i liften, men da han blev urolig og tumlede rundt, kunne jeg tage ham op på min bryst og få ham til at falde til ro igen. Han liSommerfreden er sikret i den næste halve time, mens min hustru tager sig en velfortjent lur på sofaen. Livet er godt.

Hvis du skal synge godnatsang for dit barn…

…så skynd dig og lær “Sov Min Månestråle” af Søren Kragh-Jacobsen.

Min dejlige hustru har lige sunget den for Ole og nu ligger han fredeligt i hendes arme og er på vej til drømmeland.

Sangen er fra “Omsen & Momsen” fra 1987  “Nu er det ikke sjovt længere” fra 1982, endnu en af Danmarks Radios mange klassiske børneudsendelser.

Køb sangen her hos TDC Musik – det koster 8 kroner. Lyt til den, så du kan melodien.

Lær derefter teksten:

Sov min månestråle
Vis’ nu i din seng
Nu har natten hejst sit flag
For pige og for dreng
Drøm om sand og sukkermadder
Drøm om spand og vand og pladder
Put nu ned i bløde dyner
Og smut ud på drømmens landevej
Næh for først så skal din far jo
Lige ud og hente et glas
Lunkent mælk til dig

Sov min lille putte
Stjernerne er tændt
Vinden puster stille i sit lille instrument
Drøm om røde elefanter
Drøm om snevejr uden vanter
Put nu ned i bløde dyner
Og smut ind i drømmens lille hus
Næh for først så skal du lige
Ud og gi´ din hund og kat
Og dukkerne et knus

Sov så lille nisse
Nu skal vi ha’ fri
Nu er klokken alt for mange
Dagen er forbi
Sov min lille grinebider
Drøm du bare det du gider
Put dig ned i bløde dyner
Og smut ind i drømmens gyldne stad
Næh for først så skal du ud og
Se om det er sandt
At dine fisk har fået mad

Så nu skal du sove
Kom så ind i seng
Du skal hele tiden “lige”
Ih hvor er du streng
Kom nu før vi eksploderer
Du skal ikke lege mere
Put dig ned i bløde dyner
Og løb ind i drømmens bingohal
Næh for først så skal du
Næh du skal ej du skal sove
Det er lige hvad du skal

Du skulle nu være klar til at underholde generationer af børn og børnebørn med noget af det bedste, der er skrevet for dem.

Klichéernes sandhedsværdi

Nu hvor jeg er blevet far er jeg også blevet konfronteret med alle klichéerne omkring fødsel, babyer og forældreopførsel.

Det viser sig, at følgende er sandt:

  • Vores baby er den smukkeste af alle babyer
  • Når Ole smiler, bliver jeg straks blød om hjertet (selvom jeg godt ved at der stadig kun er tale om vilkårlige muskelsammentrækninger)
  • Det er meget svært at forstå, at hele verden ikke kan mærke, at der er sket noget vidunderligt i vores liv
  • Man bliver let grebet af en uimodståelig trang til at tjekke om vidunderet nu også trækker vejret mens han sover
  • Alle besøgende bemærker straks hvem af forældrene barnet ligner mest
  • Jeg opfatter alle lyde fra knægten som et forsøg på at sige “far”

Jeg kommer givetvis på flere, efterhånden som min barselsorlov skrider frem.

Mors dag

Det er mors dag i dag.

I dag er det – som på alle andre dage i øvrigt – på sin plads at fortælle sin mor, hvor stor pris man sætter på hende. Min egen mor ved godt, at vi er utroligt glade for alt det, hun har gjort for både min søster og jeg, samt vores familier. Det er også hendes skyld at jeg er så godt opdraget :-)

Mor

Jeg vil da i øvrigt benytte lejligheden til at henvise til Århus Stiftstidendes forsidehistorie i dag. Vi hørte braget fra Væddeløbsbanen, men var ikke klar over hvad det skyldtes. Min mor havde tilfældigvis byttet vagt, så hun tog historien og med sine artikler i dagens avis gør hun historien nærværende og vedkommende, med den menneskelige vinkel som er så vigtig. Det virker måske ligetil når man læser det, men det kræver en masse hårdt arbejde, både før og mens man skriver.

Tusind tak for inspirationen, mor.

På frierfødder

Min søster skal giftes! Hurra! :-D

Det er jo en stor lykke at hun her efter 10 års kæresteri (ja, altså med den samme mand!) endelig bliver gift. Så er min nevø og niece også fri for at leve i synd!

Nu er det så desværre sådan at de har valgt stort set den eneste dato i hele efteråret, hvor jeg havde noget stående i min kalender. Bevares, jeg må jo prioritere, men jeg er dybt skuffet over at skulle undvære Danmark-Spanien, en kamp jeg skulle have set live i Parken. Heldigvis er min søster mindst lige så sportsinteresseret som gommen (hvis ikke mere), så der er stadig håb om at jeg ikke går totalt glip af kampen…

Nå, nu er sport jo ikke det vigtigste her i livet.

Arh, den skal jeg vist meget længere ud på landet med!

Jeg har også fået den store ære at skulle være toastmaster. Det ser jeg frem til med frygt og bæven spænding – det er jo et ansvarsfuldt hverv, jeg har fået pålagt. Min svoger løste opgaven fornemt til mit eget bryllup, så jeg har noget at leve op til. Jeg vil derfor konsultere Emma Gad ved først givne rækkevilla. Der skulle jo nødigt opstå sladder og skandale, blot fordi toastmasteren ikke er sig sit ansvar bevidst!

Gode minder

Det er nu endelig lykkedes mig at få lagt billederne fra vores dejlige ferieweekend i Sverige ud på Flickr. Her er alle de glade feriedeltagere foran den noget rustikke hytte:

Ferieweekend i Sverige med Lærke og Anders, februar 2007 (68)

(Klik på billedet for at se alle de andre billeder som slideshow på Flickr.)

Badeværelset, det indlagte vand og gulvvarmen må I tænke jer til. Til gengæld er der massive mængder hygge på lager :-)

Mens jeg – som andre, kan jeg se, overvejer hvorvidt jeg skal skifte til en mere WordPress-venlig host end Surftown, så henviser jeg til mine sider på Flickr, hvor jeg fremover vil uploade de billeder, som andre (hej mor!) måske kunne finde interessante. Nu er der jo også en baby på vej, så jeg forudser konkurrence om titlen som Danmarks mest fotograferede barn!