Kategoriarkiv: Familie

Tilbage fra ferie!

Der har været stille på bloggen i de seneste dage, men med god grund. Jeg har nemlig været med fruen i sommerhus på Langeland, langt væk fra internettet og dets mange fristelser. Første prioritet i blogsammenhæng er at få sammenspillet mellem WordPress og mine billeder til at fungere. Jeg vil jo gerne vise jer alle de fine billeder fra en dejlig, stille uge på Langeland.

Arv og gæld

“Man kan godt se, at du ikke er vokset op på havnen!”

Min fars bemærkning om mine evner til at færdes sikkert i trafikken som barn har sat sig ubehjælpeligt fast i mit hoved. Selvom det må være meget længe siden han har sagt det sidst, så er der alligevel noget i vendingen, som har fået mig til at tænke. En del af det tankevækkende er naturligvis, at jeg aldrig har brudt mig om at mine evner blev draget i tvivl :-) Men en større del af det hænger nok sammen med, at jeg snart selv skal være far.

For hvad kommer jeg til at give videre til mine børn? Om hvilke ord og vendinger vil de senere tænke at “det er typisk far”? Vil jeg sige til mine børn, at man godt kan se, de ikke er vokset op i Næshøjhallen, hvis de ikke kan gribe en bold? Vil jeg sige til dem, at deres værelse ligner Jerusalems ødelæggelse, når Legoklodserne hober sig op på gulvet?

Fruen er allerede begyndt at sige “det vidste jeg du ville sige”, når jeg disker op med et af mine faste udtryk. Det gør mig lidt bekymret, at jeg nu er blevet så forudsigelig i min sprogbrug. Det vil jeg så arbejde på at ændre, men resten af den sproglige arv og gæld er ikke sådan lige til at komme af med. Jeg er heller ikke sikker på, at jeg vil af med den.

Det forholder sig nemlig sådan, at jeg kan genkende mine forældre i mig selv og i mine talemønstre og min øvrige måde at kommunikere på. Når jeg stiller mig op og taler offentligt, så læner jeg mig op ad min fars evne til på kort tid at sige det nødvendige med overbevisning, indlevelse og humor. Når jeg sætter mig til tastaturet, er jeg i gæld til min mor og hendes evne til at formidle både det komplekse og det banale, så det er interessant og vedkommende.

Jeg kan selvfølgelig også spejle mig i dem, når jeg står på sidelinjen og råber umanérligt højt som basketballtræner! :-)

Et livsprojekt?

Hvad har jeg egentlig gang i?

Det er jo i grunden et meget bredt spørgsmål, men et som trænger sig på i dag. Jeg overvejer i øjeblikket meget hvad jeg skal bruge min tid på fremover. Ikke fordi der bliver mere af den, men fordi der her til sommer bliver flere om at kræve den.

Derfor er spørgsmålet om tid meget i mine tanker. Lige nu bruger jeg tiden på min livslange interesse, basketball. Jeg sidder her med en samling videoklip fra damekampen, to ufærdige referater til en hjemmeside, der ikke virker i IE7 samt flere overvejelser om hvordan man får det maksimale ud af en spillertrup på 9 meget forskellige spillere. Det er noget der kræver tid og indsats. Jeg lægger stadig en del kræfter i sporten, selvom tiden er kortere og kræfterne mindre end de har været (for ikke at tale om hurtigheden, som nu er helt væk!).

Jeg er nemlig født ind i basketball og sporten er stadig lige tiltrækkende. Det er fruen ikke (altså født ind i basketball – hun er bestemt tiltrækkende!). Det er måske også derfor, at jeg spekulerer på, hvad mit livsprojekt skal være. Det skal nemlig ikke være basketball, da jeg så vil være ret alene om det, og min familie i øvrigt har advaret mig om de omkostninger, det kan have at lave så meget frivilligt arbejde væk fra hjemmet.

Musikken kunne være et livsprojekt. Den har jeg i det mindste til fælles med fruen. Det har bare aldrig været det primære for mig, selv da jeg læste musik på universitetet. Jeg har haft en mængde dejlige musikalske oplevelser, både sammen med mit kor og i forskellige bandsammenhænge. Jeg har bare altid haft andre interesser, som også har haft en plads i mit liv på samme tid. Derfor tror jeg heller ikke jeg egner mig til at have musikken som livsprojekt. Det er til gengæld en utrolig dejlig hobby og jeg håber vores børn kommer til at sætte pris på musik som vi selv gør.

Så er der arbejde. Der er stadig mulighed for at gøre et arbejde til et livsprojekt, men jeg tvivler på det. Jeg er ikke typen, der kører mit helt eget løb. Det er nemlig altid væsentligt sjovere at lave noget sammen med andre, når der er nogle at dele glæderne med. Desuden har jeg set lidt for mange tv-udsendelse og hørt lidt for mange historier om travle mennesker, der ikke har tid til at se deres børn, før ungerne selv tager opmærksomheden – og det sjældent for det gode.

Jeg tror i virkeligheden, jeg er bedst tjent med at kombinere det hele. Ethvert tilvalg indebærer også et fravalg, nu hvor ansvaret tynger og ungdommen er en tid, der mere og mere er en tid, man ser tilbage på. Jeg elsker basketball, jeg elsker musik og jeg elsker at få noget fra hånden. Nu hvor jeg også snart har min egen lille familie, så ved jeg, at jeg også elsker den.

Jeg har valgt til. Nu skal jeg blot vælge fra. Er der nogen der kan sælge mig et par ekstra timer i døgnet?

Sov Min Månestråle

Det er en sang fra “Nu er det ikke sjovt længere” med Tom McEwan og Jess Ingerslev, med musik og tekst af Søren Kragh-Jakobsen. Ida sang den som godnatsang i går aftes og jeg sidder netop nu og lytter til den.

Vi var på Skejby i dag, så Ida kunne blive scannet for anden gang. Alt var perfekt og vi så et dejligt glimt af det lille menneske, som vi synger godnatviser for. Jeg er helt vild med tanken om at skulle være far. Jeg er også overvældet ved tanken om den udfordring det bliver at skulle opfostre sådan én.

Back to life – back to reality…

…sang Soul II Soul i 1989.

Det gælder også mig lige om lidt. Der tager jeg nemlig på arbejde efter at have brugt hele juleferien i en boble. Der har været rart og varmt i boblen, hvor man heldigvis gerne måtte have både familie og venner med – og julegaver – og julegodter! Nu skal jeg så stikke næsen udenfor igen og vende tilbage til virkeligheden, lige dér, hvor millionen skifter ejer.

For første gang i meget lang tid har jeg holdt helt fri. Det er lykkedes mig at lade være at læse arbejdsmails eller arbejdsrelaterede hjemmesider. Nu bliver det så umådeligt spændende at se, hvad der gemmer sig i indboksen, når jeg møder på arbejde om et kvarter!

Ju-u-lefryd – ska-a-defryd!

Her i juledagene har jeg mærket, at alle mine familiemedlemmer (især dem med børn) er utroligt glade på mine og fruens vegne. Det er jo dejligt :-)
Nu er det så gået op for mig, at de allesammen er skadefro! (Det forklarer de smørede grin!)
Det vælter nemlig ind med meldinger om hvor meget de hver og en glæder sig til…

  • at jeg absolut ingen nattesøvn får
  • at ungen gylper mig op og ned af ryggen
  • at jeg konstant skal skifte ble på det lille vidunder
  • at jeg skal have en Kleenex Balsam i konstant alarmberedskab når 11-tallerne viser sig
  • at jeg skal bygge utallige kilometer Brio togbane (det glæder jeg mig egentlig også selv til!)
  • at jeg i det hele taget nu skal sige farvel til begreber som “fritid”, “tv-sport”, “tv-serier”, “afslapning” og “ansvarsfrihed”

Heldigvis glæder jeg mig også.

Glædelig jul!

Netop hjemvendt fra en vidunderlig juleaften i familiens skød. Alle var glade, mætte og trætte, som man skal være efter en dejlig julemiddag. Min nevø på næsten to og min nyfødte niece klarede aftenen på fremragende vis, ligesom deres forældre :-)

Amerikanerne har Thanksgiving til den slags, men jeg vil bruge juleaften til udtrykke min taknemmelighed over at have en så fantastisk familie (både min medfødte og den tilgiftede), som den jeg er velsignet med.

Tak, og glædelig jul!

One down – two to go

Så har fruen og jeg overstået den første af i alt tre ture tværs over landet. Vi kender efterhånden hvert eneste sving og alle langsider på turen fra Århus til Tarp. Vi er simpelthen blevet bedste venner med E20 :-)

Vores ærinde var julegaveudveksling, så i stedet for at betro vores dyrebare last til det danske postvæsen slog vi to druer med ét smæk og besøgte min svigerfamilie. Det er altid hyggeligt at være i Tarp, og man ved det har været en god tur, når vi havde én pose gaver med ud…og to poser med hjem igen!

Efter juleaften har vi to ture tilbage: julefest i Asp og julefest i Tarp, så vi får hilst på begge sider af Idas familie inden julen er omme. Hvem ved, måske ses vi på landevejen? Herfra er der i hvert fald ingen klager over den manglende julesne :-)