Kategoriarkiv: Politik

Win-win

Det må være godt at være justitsminister. Når antallet af skyderier i København ikke falder, men derimod fortsætter med at stige, er det åbenbart et udtryk for at politiets indsats virker. Det synes ikke at være et vildt gæt at formode at det også ville være udtryk for at politiets indsats virker, hvis antallet af skyderier faldt.

Det må være det man kalder en win-win situation!

Logikken minder mig dog desværre mest om Rumsfeld, Cheney og andre i Bush-administrationen, da volden eskalerede i Irak efter krigen i 2003. Selvmordsbomberne og henrettelserne af tilfældige mennesker var dengang – for 6 år siden – et klart tegn på at modstanden var ved at være nedkæmpet:

“I think these people are the last remnants of a dying cause.”
– Deputy Defense Secretary Paul Wolfowitz, juni 2003

…skal på skoleskemaet.

Hver eneste jeg hører ordene: “…skal på skoleskemaet”, krummer jeg mine tæer. Det skyldes nok at mine tæer og jeg er ud af en lærerfamilie og dermed har konsekvenserne af alle de mange velmente “tiltag” i frisk erindring. Her er blot et lille udpluk af alt de store ord og begreber, de stakkels elever skal udsættes for, hvis det står til diverse interesseorganisationer og politikere:

Ateisme
De 8 kostråd
Strandregler
Vold
Klima
Iværksætteri
Medborgerskab
Piratkopiering
Tilgivelse
Konflikthåndtering
Vand og bevægelse
Urtegaardens varedeklarationer (!)

Er der noget at sige til at de kreative fag har trange kår i folkeskolen? Der er jo ikke tid til dem!

En interessant parallel

Guderne skal vide at jeg intet har til overs for Blekingegadebanden og deres forbrydelser. Det er dog alligevel interessant at læse denne artikel på DR.dk om frikendelsen af 8 betjente fra Randers for at have banket en anholdt mand i håndjern. Der er nemlig en meget interessant parallel til drabet på den 22-årige betjent Jesper Egtved Hansen ved røveriet af postkontoret i Købmagergade i København i november 1988: Det kan ikke bevises, hvem der gjorde det, fordi:

  • alle involverede benægter at det var dem, der førte kniplen, og
  • ingen vil sige, hvem det så var

Såvidt jeg forstår historien er der ingen tvivl om at manden er blevet slået med en eller flere knipler, mens han var i håndjern. Jeg synes blot at det er umådeligt ironisk, at politiet selv – der om nogen må være utroligt frustrerede over at ingen af de involverede fra røveriet i Købmagergade blev dømt for drabet – i en lignende situation slutter ring om de(n) skyldige. Det virker på mig som misforstået loyalitet og som et eksempel på at statsadvokaturen langt fra altid har held eller dygtighed nok til at fælde de mennesker, der misbruger deres magt i det offentliges tjeneste.

I  øvrigt er statsadvokaten i sagen Elsemette Cassøe, hvis karakteristiske navn jeg senest stødte på, da jeg så de triste og skræmmende DR-udsendelser “Under Anklage” og “Hævet Over Mistanke” af journalisterne Christian Andersen og Michael Klint (vindere af Cavlingprisen 2005). Hvis behandlingen af sagen om Jens Arne Ørskovs død er nogen indikation, så ser det ikke lovende ud med at få placeret et ansvar i sagen fra Randers.

Op som en løve, ned som et lam

“Klart VKO-flertal”, tordner overskriften på JP.dk og det er så konklusionen på en undersøgelse foretaget af Rambøll.

Så er den potte ude, skulle man tro.

Tro om igen. Overskriften falder ned som et lam. Det viser sig for det første, at vi som læsere slet ikke får tallene at se – vi må forlade os på Jyllands-Postens journalist og hans fortolkning af de usete tal. Man skal også et stykke ned i teksten, før det afslører sig at det klare flertal er på 3 mandater og at det i øvrigt forudsætter at Enhedslisten slet ikke kommer ind i Folketinget. Desuden trækker journalisten allerede i første afsnit selv i land:

 Gamle dage er så småt ved at være vendt tilbage til dansk politik. I en ny måling fra Rambøll mønstrer den gamle akse med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti igen et nogenlunde komfortabelt flertal på 93 mandater.

Det klare flertal er allerede i løbet af få ord blevet reduceret til et nogenlunde komfortabelt flertal.

Nu er Jyllands-Posten jo langt fra det eneste medie, der udtaler sig i blokbogstaver og meget stramme vinkler. Har du en lille tåre i øjenkrogen, er du i følge Ekstra Bladet “tæt på sammenbrud”, men EB og JP er jo også i samme koncern.

Vinklen strammes

Jeg har tidligere været efter tv2.dk og niveauet på deres portal. Her til morgen faldt jeg så over disse nyheder i listen på tv2.dk:

TV2.dk - Thorning
Den første nyhed er fra fredag kl. 13.50 og den anden nyhed er fra fredag kl. 14.18. Man kunne godt få den tanke, at en redaktør på tv2.dk har bedt om en stramning, så det neutrale begreb “rådgiver” erstattes med det bedre sælgende “spindoktor”. Det er spændende, fordi jeg mener spin er et negativt ladet ord for os, der ikke er politisk junkies. Men jeg hørte jo også Jeppesen (fra Ekstra Bladet, Ny Alliance og “De Hellige Håndværkere” blandt meget andet) udtale i “Mennesker og medier” på P1 at “regeringen fandt ud af at man kunne få mere positive historier ved først at gå i TV2 og Jyllands-Posten”, og at disse parter lavede en stiltiende kontrakt. Han har også før været efter TV2, så det er måske ikke overraskende.

Påstanden var ikke underbygget med eksempler og det hele kan jo naturligvis også være helt tilfældigt. Meget kan og skal siges om TV2, men røde lejesvende er der efter min bedste fornemmelse som tv-seer i hvert fald ikke tale om. Udtrykket er i øvrigt ikke Erhard Jacobsens, men stammer fra tidligere kirkeminister Jens Sønderup, der var utilfreds med de spørgsmål, TV-Avisen lagde for dagen i et interview. Det sjove ved den historie er, at den ene af de anklagede journalister var Ole Andreasen, der senere blev valgt til Europa-parlamentet for Venstre (og i øvrigt er indehaver af den behagelige stemme i indledningen af hvert afsnit af Matador!).

Lone Kühlman har faktisk nogle spændende betragtninger om de tidligere DR-medarbejdere, der går ind i politik – de ender pudsigt nok alle til højre for midten.

Er man selv det man siger?

En artiklel på DR.dk i dag om det forestående valg har vækket min nysgerrighed. Den handler nemlig om Dansk Folkeparti, deres vælgere og deres forhold til meningsmålinger. Det viser sig nemlig (hvilket jeg ikke var klar over) at partiets vælgere kun i ca. halvdelen af tilfældene vil indrømme over for udspørgeren fra et givent analyseinstitut, at de vil sætte deres kryds ved liste O. Som en valgekspert udtaler:

“En af grundene er nok, at selv om meningsmålingerne er anonyme, kan dem derhjemme i stuen jo stadig høre, hvad man svarer.”

Det er valgforsker Søren Risbjerg Thomsen, der er eksperten i artiklen. JP.dk har et kort portræt af ham og hans præcise prognoser her.

Jeg genkalder mig tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussens ord om at Dansk Folkeparti aldrig ville blive “stuerene” (jeg kan desværre ikke finde et link til citatet, som
kom i en tale fra Folketingets talerstol). Det udsagn skulle partiets åbenlyse succes gennem de seneste 10-12 år jo egentlig modbevise. Den oplysning, der fremkommer her i artiklen, antyder at det at stemme på DF i vidt omfang alligevel ikke er socialt acceptabelt at sige højt. Jeg kan ikke forestille mig noget andet partis vælgere have så store kvaler ved at sige hvem de ville stemme på, især ikke når det trods alt er anonymt og svaret gives indenfor hjemmets fire vægge.

Derfor er det også vigtigt at huske på denne detalje, når du ser meningsmålinger og analyser, der spår tilbagegang for Dansk Folkeparti.

Hvem jeg stemmer på? Det er hemmeligt. Men jeg stemmer altid – valgdagen er jo en af demokratiets store festdage!

Ny Alliances grundlovsmøde på Løndal

Jeg tilbragte årets grundlovsdag i støvregn og gråvejr på Løndal Gods mellem Brædstrup og Silkeborg. Anledningen var Ny Alliances grundlovsmøde, hvor Vocal Line og Rasmus Nøhr var hyret til at underholde mellem talerne. Der var et stort medieopbud, da det var partiets første offentlige møde med befolkningen:

Naser på flugt!

Det var en spændende oplevelse (og mit første grundlovsmøde – pinligt!). Jeg havde på forhånd lovet mine kolleger at tage eventuelle konkrete politiske initiativer og udmeldinger med hjem. Det blev ikke meget, jeg kunne tage med i posen. Til gengæld lavede jeg en lille billedmontage over dagen, som du kan se hvis du har lyst til at se smukke Vocal Linere i smukke omgivelser :-)

Er du donor?

Det meget omtalte tv-show med en nyre som hovedgevinst viste sig her til aften at være fup.

Jeg synes det er fremragende.

Tal fra Donorregistret fortæller at der pr. 1. maj 2007 var 492.589 tilmeldte danskere i registret. Det er ud af 5.4 millioner danskere. Ikke just imponerende, i betragtning af hvor stort behovet er. Derfor er det fremragende med en debat- og opmærksomhedsskabende tv-udsendelse som den i Holland. Pointen er ikke, om programmets præmis var etisk forsvarlig. Pointen er den, at det veltilrettelagte show allerede har givet resultater, også herhjemme:

Siden udsendelsen i lørdags har 1476 danskere meldt sig til donorregistret. Det er 1300 flere end weekenden før, hvor 172 danskere lod sig registrere, oplyser det danske donorregister.

Det er fremragende. Det er også trist, at vi skal derud, før vi kan finde ud af at tage stilling. De Konservative er åbenbart de første på banen med et forslag om at gøre det obligatorisk at tage stilling. Jeg er helt enig. Selvom DFs Birthe Skaarup gør ophævelser og tvivler på at det praktisk kan lade sig gøre, så må svaret være: så få det til at ske. Det er ganske enkelt for vigtigt, til at vi kan overlade det til vi almindelige danskeres eget initiativ.

Har du endnu ikke taget stilling, så gør det nu.

“Enhedslisten opstiller en kristen mand”

Overskriften er naturligvis frit opfundet og hentet fra virkelighedens overdrev. Det er denne overskrift til gengæld ikke:

Venstre opstiller muslimsk kvinde

Hvor er det egentlig trist, at det overhovedet er en nyhed, der skal dækkes med den vinkel. Vi er ikke nået så langt med integrationen, som vi burde være. Vinklingen har formodentlig også noget at gøre med den seneste muslimske kvinde, der annoncerede sin opstilling til næste folketingsvalg. Forskellen på de to opstillinger er vist, at Asmaa har en reel chance for at blive valgt.

Den allestedsnærværende redaktør Henrik Qvortrup tøver da heller ikke med at give sin uforbeholdne karakteristik af opstillingen af Fatima Øktem:

Statsministerens tidligere spindoktor, Henrik Qvortrup, mener, “at hun er en af den slags varer på hylden, som også et parti som Venstre må have, efter Naser Khaders dannelse af Ny Alliance og debatten om Asmaa Abdol-Hamid.”

Trist at være en hyldevare, når man sikkert hellere vil være politiker på egne vilkår. Men ok, omtale som hyldevare er vel bedre end ingen omtale?

Sidst med det første om Irak

Nu er situationens alvor endelig gået op for Forsvarets Efterretningstjeneste:

“Der er borgerkrig i Irak”
– fra Politiken.dk

Som artiklen nøgternt beretter:

Det skete med henvisning til, at situationen i den sydlige del af landet nu er så god, at irakerne selv kan overtage ansvaret.

Ja, de kan vel selv overtage ansvaret for borgerkrigen? (Regeringen og Dansk Folkeparti er i øvrigt blevet enige om at afviste asylansøgere godt kan sendes hjem til landet. Jeg er sgu glad for at det ikke er mig og min familie, der skal sendes hjem til en så usikker situation. Gad vide hvor slemt det egentlig skal stå til, for at de kan få lov at blive her?)

Det er i det hele taget en uhyre trist udvikling vi er vidner til. På engelsk siger man “You break it, you own it”. Desværre lader det ikke til at der er nogen, der har taget ansvaret for andet end fjernelsen af Saddam Husseins grusomme diktatur. “Mission accomplished“, indeed.

Jeg har tit spekuleret på, om og i givet fald hvordan situationen lader sig løse og hver gang er jeg kommet til den konklusion, at jeg må give fortabt. Hvad stiller man op med et land, der i bund og grund er skabt af en britisk-fransk lineal og hidtil kun har kunnet holdes sammen med enevældig, diktatorisk magt? I Jugoslavien måtte der krig både mellem lande og borgerkrig til, før konflikten kunne trappes ned i det land, der også kun var bundet sammen af en enkelt mand. I Irak har kurderne deres egen de facto stat i nord, hvor der – set i forhold til resten af landet – er relativt roligt. Den tidligere herskende klasse, Sunni-muslimerne, er nu efterladt med områder stort set uden olie; befolkningsflertallet, de tidligere undertrykte Shia-muslimer, er nu herrer over de mest olierige områder. Amerikanerne befriede shiaere for sunniernes overherredømme, shiaerne har deres største støtte i præstestyret i Iran, sunnierne har opbakning fra Saudiarabien, hvorfra terrorangrebet på USA for 6 år siden udsprang…

Jo mere jeg læser og skriver om situationen, jo mere håbløst ser det ud. Jeg håber konflikten kan løses i min levetid, men jeg tvivler.

Hvad kan man få for 2.506.000.000.000 kroner?

USA har nu været engageret i Irak i længere tid end landet var med i 2. verdenskrig. Siden marts 2003 har krigen og den efterfølgende okkupation af landet været en dyr omgang for de amerikanske skatteydere og deres børnebørn, der kommer til at betale gildet i den sidste ende. Avisen “Boston Globe” har brugt tal fra den politisk uafhængige organisation National Priorities Project, som analyserer føderale, økonomiske data for at gøre det nemmere for borgerne at se hvordan staten anvender deres skattekroner.

Det viser sig nu, at med en vedtagelse af den kommende finansieringslov vil krigen og “freden” om tre måneder have kostet den nette sum af 456 milliarder dollars, svarende til 2.506.000.000.000 gode, danske kroner. Det er omskrevet to tusind femhundrede og seks milliarder kroner. En pæn slat.

Boston Globe har i denne fotoserie spekuleret over, hvad man i stedet kunne have brugt pengene på. Et tankevækkende eksempel:

According to World Bank estimates, $54 billion a year would eliminate starvation and malnutrition globally by 2015, while $30 billion would provide a year of primary education for every child on earth.

At the upper range of those estimates, the $456 billion cost of the war could have fed and educated the world’s poor for five and a half years.

Hvis jeg var amerikaner ville jeg have mine penge igen.

Magt!

Det er godt, at jeg ikke selv har så meget af den. Ellers kunne man sikkert hurtigt blive forfalden til at misbruge den til egen vinding. Det til trods – eller måske netop derfor – fryder jeg mig altid, når menneskers magtmisbrug bliver offentliggjort og forhåbentlig begrænset:

Fra EPN:

Fagforeningsbosserne udgør bestyrelsen i den fond, der ejer FolkeFerie.dk. Før påske godkendte de, at bestyrelsen, direktionen, medarbejdere i FolkeFerie.dk samt udvalgte kunder skulle have førsteret til at købe ind af 500 attraktive ferieboliger, som selskabet sætter til salg over de næste år.

Her må jeg erkende, at jeg har det præcis som min far – jeg afskyr pamperi og elsker det, hver gang det kommer frem i lyset.

Mig og Ekstra Bladet

Ekstra Bladets lederskribent læser min blog!

Det må jeg jo konkludere, når de uden videre stjæler min overskrift og bruger den til dagens leder :-)

Når det så er sagt, så nævnte fruen for mig, at jeg i min holdning til begivenhederne omkring ungdomshuset lyder som om jeg er solidt plantet i den konservative lejr, sammen med kriminaloverbendt Betjendtsen og Helgen Adam Møller fra Indsatsstyrken. Det er tænkeligt. Min holdning er den at man skal rette sig efter loven og i øvrigt opføre sig mod andre, som man gerne vil have de opfører sig mod én selv.

Jeg synes i øvrigt at Danmarks Radios reporter, Claus Buhr, var cool i sit arbejde direkte for DR Nyhederne fra Nørrebro i aftes: “De kaster med flasker herhen, så hvis jeg flytter mig hurtigt, er det derfor!”

Morten Frich fra Berlingske har en glimrende baggrundsartikel om Ungdomshuset, historien og perspektiverne, som er online i dag. Kristian Lindberg har samme sted en beretning om kulturen i Ungdomshuset, med en mere positiv vinkel.

“Man er jo næsten idiot, hvis man kun køber én pose slik til 10 kroner”

Sådan udtaler ledende overlæge på Gentofte Amtssygehus Birgitte Weile til 24timer (via BT.dk). Hun repræsenterer en gruppe børnelæger, som er eksperter i ernæring. De mener at det nu må være statens opgave at gribe ind over for detailhandlen, så der ikke længere må være mængderabat på slik, sodavand, chips og kager.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg føler mig nemlig også som et totalt fjols, hvis jeg ikke nærlæser kilo-, styk- eller literpris på sukkervarerne. Jeg kvier mig gevaldigt ved at købe 3 ciabattaboller, når der er 5 på tilbud for kun en ganske lille smule mere. Jeg kan bruge adskillige minutter på at overveje mit valg, når der er 1 pose Katjes (yes, yes, yes!) for 15.95, men 2 for 25.

Min angst for at blive snydt på vægten (den økonomiske, ikke badevægten) vejer nemlig en hel del tungere i indkøbskurven end min viden om at jeg ikke må spise for meget af det usunde. Jeg er overbevist om at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Vi er givetvis mange, der ville nyde godt at vide, at vi ikke sparer noget som helst om vi så fylder kurven op til kanten med Haribo-poser.

Holdningen i Dansk Erhverv er ifølge forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen at “det først og fremmest [er] forældrenes ansvar at lade være med at give deres børn slik i store mængder”. Sådan ser det naturligvis ud, hvis udgangspunktet er at man skal sælge mest muligt. Derfor er det også vigtigt at hjælpe forældrene til at træffe det rigtige valg. Forældre (og alle andre almindelige mennesker) har brug for et godt argument mod ekstra slikindkøb i den evige spidsrod mellem slikhylderne lige før kasselinjen. Jeg er ikke i tvivl om at et forbud er vejen frem. Hvis vi altså vil gøre alvor af at bekæmpe de ekstra kilo.

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) mener at det kan klares ad frivillighedens vej. Hun er selvfølgelig enig i, at det er noget skidt at børn og unge spiser så meget sukker og fedt, men grundlæggende er det op til forældrene selv samt frivillige aftaler mellem butikkerne.

Spørgsmålet er så blot, hvordan forældrene og butikkerne hidtil har klaret den opgave. Vi kan jo spørge Connor McCreaddie (8 år, 89 kilo) og hans forældre om de kunne have brugt lidt mere aktiv hjælp til at træffe de rigtige valg.

Jeg gætter på at svaret er ja.

Man har et standpunkt…

Når fruen og jeg skal stemme næste gang, så er det i en ny kreds. Favrskovkredsen. I går aftes stod det så klart at Venstre opstiller en ny kandidat i kredsen: Karen Jespersen.

Jeg har svært ved at forstå at man politisk kan flytte sig så langt som hun (og hendes mand) har gjort. Mange vil mene at det er tilladt at blive klogere; andre, at det er en naturlig udvikling. Jeg tror egentlig mest jeg hælder til den anskuelse, som Jan Trøjborg giver udtryk for.

Faktisk synes jeg det mest overraskende er, at hun ikke er gået til DF:

– Jeg har lyst til at være der, hvor man værner om og slås for lighed, frihed og solidaritet, sagde Karen Jespersen. Samtidig understregede hun, at hun helt står bag regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti.

Det er jo trods alt der, rigtig mange af de gamle socialdemokratiske vælgere befinder sig. Ligheden kan hun jo så tale med Eva Kjer Hansen om.

Hvem skal man holde med?

Så slås de igen. I København naturligvis. Måske er det derfor at www.politi.dk her til aften viser “Server Too Busy” i øjeblikket? Som plakaten på denne side fortæller, så er vi åbenbart i gang med en “nedtælling til Ragnarok”. Jeg var ikke klar over at den nordiske mytologi også omfattede denial-of-service angreb.
Jeg har forlængst opgivet at tage stilling til, hvem der har mest uret (selvom domstolene nu har givet deres mening til kende) og hvem af parterne, der har opført sig mest tåbeligt i de seneste år. Derfor har jeg besluttet at jeg holder med politiet – de trænger til lidt opbakning!

“En stor anmeldt demonstration med over 100 deltagere.”
– citat fra TV Avisens ekstraudsendelse kl. 19.57

100 deltagere? Skulle det være en stor demonstration? Massiv folkelig støtte til Ungdomshusets sag, må man sige…

“Flere unge er blevet kørt over af mandskabsvogne, oplyser Ritzaus medarbejder på stedet. ”
– fra DR.dk Nyheder

Hvis nogen er blevet kørt over af politiets hollændervogne, kan man så ikke forvente flere skader (f.eks. en større flok fladmaste aktivister) end blot nogle bortsprængte fingre på en demonstrant med ulovligt kastefyrværkeri?