Kategoriarkiv: Sport som ikke er basketball

Go Colts!

Min interesse for amerikansk fodbold – football – er ikke ny. Den går tilbage til de glade dage i 1999, hvor TV2 Zulu begyndte at sende NFL med d’herrer Bøjgaard og Elming som kommentatorer. Jeg så Super Bowl med Morten Andersen, men det var først med de regelmæssige sendinger på Zulu, interessen blev vakt.

Når man tager en ny sport til sig, følger der ofte et yndlingshold med. Det skete dog ikke med det samme for mig – her kom antipatien før sympatien. I 2001-sæsonen vandt New England Patriots overraskende Super Bowl over St. Louis Rams, som jeg holdt med det år. Da jeg så i 2003 fattede sympati for Indianapolis Colts og deres fantastiske angrebsspil anført af Peyton Manning, og jeg samtidig lærte, at deres værste rival var New England, så havde jeg fundet mit hold.

Siden da har jeg fulgt holdet i tykt og tyndt. Gennem hjerteskærende slutspilsnederlag i 2003, 2004 og 2005. Gennem en svær 2006-sæson efterfulgt af en Super Bowl triumf i en tropisk regnstorm i Miami. Gennem endnu flere (uventede) nederlag i slutspillet, efter hvilke jeg har tilbragt mere end én mandag i bitter skuffelse. Gennem en miserabel sæson uden en skadet Manning, holdets levende legende, som efterfølgende blev sat fri af sin kontrakt til stor fortrydelse for mange fans. Og endelig gennem nu to sæsoner fulde af håb og mod på fremtiden med holdets og byens nye helt, Andrew Luck.

Det er nu alligevel pudsigt at identificere sig så meget med et hold, man skal være ualmindelig heldig (eller rig) for at opleve i virkeligheden. Og så alligevel. For som jeg tweetede til en af de fremmeste skribenter om Colts, Nate Dunlevy, så betragter jeg de Colts-fans, jeg følger, som en del af min udvidede familie på kampdage. De deler min entusiasme for holdet og sport generelt. De deler sejre og nederlag. De deler den overstadige jubel, der følger med en historisk triumf som kampen lørdag nat.

Min elskede hustru udviser efterhånden så meget forståelse, som man med rimelighed kan forvente af en, der ikke interesserer sig for sport. Overhovedet. Kl. 02.30 gør hun sig f.eks. den ulejlighed at spørge mig, hvordan kampen gik. Ikke fordi resultatet betyder noget for hende som sådan. Det er fordi, hun gerne vil vide, om jeg er lykkelig eller skuffet, når jeg vågner. Det er både kærligt og forudseende.

Jeg er så godt gift!

På lørdag er der kamp mod arvefjenden igen. Lørdag nat, desværre. Og jeg må igen nøjes med at få oplevelsen forskudt i tid og rum. Jeg håber at få lov at opleve mit hold i virkeligheden. Jeg håber at kunne dele den oplevelse med andre mennesker, uden at være adskilt af Atlanterhavet og kun forbundet via nettet. Og jeg håber det bliver snart.

Go Colts!

“Du har mere nakkehår end hele den tjekkiske 2. division, skat!”

Titlen er selvfølgelig tyvstjålet fra Gramsespektrums udødelige klassiker “Du minder mig om Limahl“.

Jeg kom til at tænke på sangen da jeg faldt over en af de utallige amerikanske lister over pudsige ting, som regel sportsrelaterede. Denne var dog helt i særklasse: “Top 11 Mullets in Sports“. En “mullet” er en frisure, som vi i min kreds kalder for Bundesligahår, som det sås hos en Rudi Völler for eksempel:

Rudi Völler

Nyd listen, selvom den er amerikansk. Du kan jo lave din egen, europæiske udgave hvis du bliver inspireret :-)

En, to, mange

“Aviser kræver Olsens afgang” står der på alle internetavisernes forsider i dag efter 1-3 nederlaget til Spanien i gårsdagens landskamp. Stiften.dk, JP.dk, BT.dk, Politiken.dk, Berlingske.dk, JydskeVestkysten.dk og Nordjyske.dk har alle den samme historie fra Ritzau højt placeret. (EB.dk havde den også, indtil deres egen sportsleder blev lagt online.)

Nysgerrig som jeg er spekulerede jeg straks på hvor mange af de danske dagblade, der så rent faktisk krævede at den danske landstræner skulle forlade posten.

To, viser det sig. Hele to.  Ekstra Bladet og BT. En, to, mange. Politiken er især ude med den store generalisering i underrubrikken:

Det er tid til trænerskifte, mener en række kommentatorer efter nederlaget til Spanien. Ståle Solbakken nævnes som bedste kandidat.

Artiklen nævner én navngiven kommentator samt Ekstra Bladet. Der skal åbenbart kun to til en række. En, to, række.

Mental doping til Dennis Ritter?

Noget kunne tyde på, at TV2’s Tour de France kommentator Dennis Ritter kunne trænge til en gang mental doping. Fra dagens transmission citerer jeg frit fra hukommelsen:

“Tyskeren havde fået mund- og klovsyge, eller mononukleose, som det hedder.”

Han kan ikke få hjælp fra sin sidemand, Rolf Sørensen. Han udtalte følgende i forbindelse med de seneste dopingindrømmelser:

“Min doping har først og fremmest væ­ret min karakter – viljen til at tro på at jeg kunne – og man kan spørge al­le om, hvor møgirriterrende, jeg var” siger Rolf Sørensen til TV 2 Sporten.

Vi tager dig på dit ord, Rolf. Men den danske cykellegende kan snuble elegant over sproget, som her i denne dejlige vending efter en lang opremsning af begivenhederne på dagens etape:

“Sådan er status quo lige nu.”

Øllet blev hans skæbne

Så er der faldet dom i fodvoldsagen fra Sverigeskampen. De fire næste fire landskampe spilles mindst 250 km fra København og én kamp spilles helt uden tilskuere. Nu er jeg naturligvis klar til at tage turen til Blue Water Arena i Esbjerg for at se landskampe, men vi må vente at se hvad DBUs appel kan medføre af eventuelle lempelser.

Der kan man så se, hvad 15-20 øl kan føre til!

Discovery er der ofte udsendelser, der minutiøst dokumenterer forløbet op til en katastrofe. Det er fascinerende, så ofte der er tale om et sammenfald af forskellige, i sig selv ubetydelige hændelser. I dette tilfælde kunne situationen (og dermed landsholdets fodboldmæssige katastrofe) sikkert have været undgået, hvis bare et følgende kriterier var opfyldt:

    Tilskueren havde siddet 10 rækker længere oppe
    Tilskueren havde kunnet nøjes med 10 øl i stedet for de 15-20 stykker
    Kontrollørerne ved det pågældende hegn var vendt mod tilskuerpladserne i stedet for mod banen
    Michael Gravgaard var et par meter tættere på baglinjen
    Christian Poulsen havde filmet at han var blevet ramt af Markus Rosenbergs albue (det har han gjort før)
    Jon Dahl eller Martin Jørgensen havde scoret på de to chancer, vi havde ved stillingen 3-3

      Men sådan skulle det ikke være.

      Jeg har i øvrigt aldrig forstået nødvendigheden af at skulle drikke så meget, at man ikke kan huske noget eller er herre over hvad man foretager sig. Vi kan allesammen have lyst til forfriskninger, javist, men alligevel. Hvis pointen er at være sanseløs, hvorfor så ikke bare sove i stedet? :-)

“Kys til Bjarne, kys til Danmark!”

Netop nu er den nyere Danmarkshistories mest ventede pressemøde undervejs. Det har varet foreløbig en time.

Bjarne Riis holder netop nu seance for den forsamlede danske verdenspresse og jeg er dybt imponeret. Ikke over at han tog doping i årene 1993-1998, men over at han rent faktisk svarer fornuftigt og tålmodigt på alle spørgsmålene, selv fra den meget utålmodige tyske presse. Hans pointer om at se fremad og om at tage ansvar for sig eget liv er nødvendige og helt rigtige.

Det er godt at Riis lægger kortene på bordet. Heldigvis er der ikke tale om en tårevædet canossagang, men om en kontant konstatering: “Ja, jeg har snydt. Jeg har løjet. Jeg har gjort det for at køre stærkere. Det er mit eget ansvar.” Et rigtig godt aspekt ved hele bekendelsen er, at Bjarne Riis ikke har en bog eller film han skal sælge. Han har derimod et cykelhold, som han selv har bygget op og som han har ansvaret for. Han selv har givetvis rigeligt råd til at trække sig tilbage uden at røre en finger resten af livet, så motivet er ikke økonomisk vinding, men langt mere personligt.

At han var dopet i 1996 gør vel egentlig ikke hans præstation mindre imponerende, da alle de andre topryttere jo åbenbart også var dopede dengang. Altså bortset fra Rolf Sørensen. Danmarks mest vindende cykelrytter, som ikke kender noget til noget. Odds på ham som den næste, der indrømmer er pt. 4.00 hos Bet24…

Farvel, DR Sporten

Hvis man skal tro på det, der står i avisen, så bliver DR Sporten offer for den store sparekniv – eller vel snarere den store spareguillotine. Og så bli’r vi spist af – ikke med kønne håndboldspiger, men med smalle sportsgrene og små klip i nyhederne. Som Andreas Kraul fra DR Sporten siger:

»Konsekvensen er jo, at der fremover ikke vil blive produceret journalistisk uafhængigt tv om sport. Det vil være overladt til stationer, der har købt rettighederne og er afhængige af reklameindtægter«.

Og det har han jo egentlig ret i.

Tsk, tsk, tsk.

Jeg skal ikke her tage stillingen til, hvor ansvaret skal placeres. Sådanne sager ender som regel med, at ingen har ansvaret og vi almindelige mennesker kommer til at bøde for det. Jeg synes under alle omstændigheder at det er trist at skulle undvære en objektiv og saglig dækning af sporten, som jeg synes vi har været begavet med fra DR. Samtidig slår det mig nu, at vi med den kommende digitalisering af DRs arkiver har adgang til alle de mange guldkorn fra fortiden. Det er så slut nu, for der er ingen kommercielle kanaler, der bliver underlagt samme forpligtelse om at stille noget som helst til rådighed – gratis og uden forpligtelser.

Det er med andre ord som at skulle sige farvel til:

“Jaaaaahhhhh, utrolige Preben Elkjær, jamen den mand er da fantastisk!” (Svend Gehrs, EM 1984)

For i stedet at få:

“Huttelihut” (Flemming Toft, EM 1992)

Tsk, tsk, tsk.

Heruden ser du en hyldest til dansk landsholdsfodboldskommentars guldalder. Tak, Svend!

Only in America!

Som tidligere skrevet er jeg ret interesseret i football, altså den amerikanske slags. Efter weekendens kampe ynder jeg at læse forskellige kommentatorers vurdering af begivenhederne på og udenfor banen. En af de absolut bedste er Gregg Easterbrook, som foruden sin store interesse for sporten også er forfatter.

Hans ugentlige klumme på ESPN.com hedder Tuesday Morning Quarterback, et ordspil på det amerikanske udtryk Monday Morning Quarterback, som vist løseligt kan oversættes til skrivebordsgeneral eller sofatræner. Han bringer altid en mængde samfundsmæssige emner på bane, herunder absurditeter af følgende slags – det handler om forbehold:

Disclaimer of the Week No. 2: Reader Chris Flood of Columbus, Ohio, reports that the DVD case of the movie “Crank” warns, “Strong violence, pervasive language, sexuality, nudity and drug use.” Also offered on the DVD is an optional sound track that eliminates swear words. The teaser says, “Family Friendly Audio! Enjoy the film without the expletives.” Flood observes: “So families are now free to enjoy the strong violence, sexuality, nudity, and drug use without worrying that the children will be exposed to expletives.”

Only in America!

We’re Going To Miami

Mine Indianapolis Colts har netop vundet over ærkefjenderne New England Patriots 38-34 i kampen om at komme i Super Bowl i Miami om 14 dage!

Jeg var sædvanen tro meget sent oppe natten til i dag for at se football. Efter en halvkedelig kamp mellem Chicago Bears og New Orleans Saints var jeg klar til Colts-Patriots. Problemet var bare at kampen først startede 00.30. Efter en lang indledende snak begyndte de så at spille kl. 00:45, hvorefter Patriots prompte bragte sig foran. Da pausestillingen var 21-3 til modstanderne og klokken var 02.30 besluttede jeg mig for at optage resten.

God beslutning!

Jeg så nemlig resten af kampen her til morgen, og det er den mest fantastiske footballkamp, jeg har set nogensinde. Nu er jeg klar til at møde mandagen :-)

Bring On The Weekend!

Selvom basketball har været en del af mit liv fra fødslen, så har jeg i de senere år udviklet stor entusiasme for en anden nordamerikansk sport, nemlig amerikansk fodbold, eller football, som det hedder derovre.

Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg kunne så meget op i en sport, jeg aldrig har dyrket selv, men nu er jeg velbevandret udi både NFL-historie, spillets forløb og strategi, og jeg har såmænd også et yndlingshold. Det er Indianapolis Colts, som jeg har holdt med siden jeg begyndte at se NFL på Zulu. De har ikke vundet noget i mange år, selvom de har ligaens bedste angreb og bedste quarterback i Peyton Manning. Det er nok derfor amerikanerne siger “Defense win championships” :-)

I morgen er det så slutspilstid. Det betyder to kampe lørdag og to kampe søndag. Colts spiller lørdag kl. 22.30 dansk tid, og den kamp skal jeg naturligvis se direkte. Takket være vores optager (tak, Sony!) regner jeg med at se den sene kamp søndag…hvor der selvfølgelig også er to direkte kampe.

Ja, jeg er stadig gift.

Ja, jeg ved godt det er ved at være sidste chance for at få set sport i tv.

Det skal naturligvis udnyttes fuldt ud!

Noget at stræbe efter

Det skal findes. Det kunne være er målet i det nye år.

Det kunne for eksempel være at blive en så dygtig fotograf, at man kan tage så fantastiske billeder som dem fra Sports Illustrated.

Det kunne også være at få fremkaldt alle de billeder, jeg allerede har taget.

Det kunne for eksempel være at handle, når lejligheden byder sig.

Det kunne også være at handle inden Fakta lukker.

Det kunne for eksempel være at sige fra.

Det kunne også være at sige til, men det er for nemt.

Det kunne for eksempel være at blive bedre til at komme tidligt i seng.

Det kunne også være noget realistisk.