Drengene alene hjemme igen

Så tog fruen til bestyrelsesmøde og det betyder en aleneaften for drengene herhjemme. Det vil sige, Ole og jeg fik en god time for os selv, inden han dødtræt blev lagt i seng.

Jeg har fundet ud af at det er alletiders idé med en familiegåtur i parken her om aftenen. Ole får brændt lidt energi af og vi har en dejlig stund sammen. Det betyder meget for mig – især med de lange arbejdsdage jeg har – at den tid, jeg er sammen med vores søn, er god. Og det er den. For os begge to.

Hans udvikling imponerer mig til stadighed. Han forstår mere og mere af det, jeg siger til ham – og omvendt. Det glæder mig usigeligt, for noget af det, der tidligere kunne frustrere mig, var netop at jeg ikke kunne gøre mig forståelig. Men jeg skal jo også lære. Ligesom Ole er det eneste barn jeg har, så er jeg jo den eneste far han har :-)

Skriv et svar