En helt igennem fremragende dag

Der er dage hvor tallerkenerne ryger gennem luften og det hele kører op og ned. Og så er der dage som torsdag. En helt igennem fremragende dag.

Min vidunderlige hustru og jeg havde gennem længere tid planlagt at skulle til koncert med One Two, et orkester, jeg har været helt pjattet med i mange år. Min første rigtige koncert var med dem, da jeg som 16-årig døgenigt og musiker-in-spe i 1990 drog til Ridehuset i Århus for at se dem på turneen, der fulgte efter pladen “Hvide Løgne”. Selvom guitaranlægget skulle repareres i tre kvarter før de kunne gå på, var det en uforglemmelig musikalsk oplevelse. Det var heller ikke helt dårligt for sådan en knægt at se de to smukke sangerinder i deres ungdoms vår ;-)

Det ellers opløste orkester er nu genforenet til en sommerturné og eneste mulighed for at vi kunne se dem sammen var, at vi tog til Vega i København Kristi Himmelfartsdag. Nu er det ikke så tit at vi kommer til København, så jeg havde arrangeret at vi skulle mødes med nogle af mine gamle barndomsvenner, som nu bor derovre. Først stod der brunch på programmet sammen med Thomas på et åbenbart meget populært sted, The Laundromat Café på Nørrebro. Det var vældig hyggeligt og et glimrende måltid blandt bøger og vaskemaskiner.

Efter brunch og en mindre rundtur i kvarteret sagde vi på gensyn til Thomas og drog til Søborg for at besøge Kasper og Ann og deres to små børn. Med sådan et par størrelser er det jo begrænset hvor fleksibel man er, så vi benytter enhver lejlighed til at besøge dem. Jeg har kendt både Thomas og Kasper i langt over 25 år (og har gået i parallelklasse med Ann i folkeskolen og gymnasiet), så det er dejligt uformelt når vi ses. Vi nød en afslappende eftermiddag med god mad og snak om børn, hus og arbejde. De er lidt længere end vi er med det hele, så de havde naturligvis en masse gode råd til os. Vi tager gerne imod gode råd, for vi får dem som regel om vi vil det eller ej :-)

Først på aftenen var vi rede til at indtage Vega for første gang. Vi kom tidligt da vi gerne ville se om vi kunne få siddepladser, for en hel stående koncert er mere end min højgravide hustru kan holde til. Heldigvis overraskede Vega positivt. Der var nemlig siddepladser på balkonen og vi sikrede os par af de rigtig gode. Publikum var ikke overraskende på min alder eller lidt ældre og kvinderne var i overtal. Man kunne tydeligt mærke på stemningen, at jeg ikke var den eneste der havde glædet mig helt vildt til denne genforening. Bandet lod vente på sig, men endelig, klokken 21.15 indtog de scenen.

For mig var det helt vildt stort.

De lagde for med “Det er sent nu” (fra “Hvide Løgne”), en sang som at de selv har skrevet. Allerede fra det første beskidte riff fra Søren Bentzens guitar var alle i salen helt oppe under loftet. Der blev vi så de næste 80 minutter, mens der kom hits i en perlerække. Der var stort set ikke en sang, jeg savnede (jeg ser her bort fra det faktum, at de for min skyld gerne måtte spille de to første plader fra ende til anden!). Koncerten var ikke for kort, ikke for lang og da sidste ekstranummer var spillet var jeg overvældet af en stor glæde over at vi tog chancen og tog herover.

Succesen var jo ikke givet på forhånd, skal man huske. Det er langt fra alle stjerner fra for tyve år siden, der stadig er i stand til at løfte en koncert og et forventningsfuldt publikum på den måde, som det skete torsdag aften i Vega. Det var en udsøgt fornøjelse at se, hvordan både Nina Forsberg og især Cæcilie Norby så ud til at nyde aftenen. Alle sange var i de originale (usandsynligt høje) tonearter og spilleglæden var ikke til at tage fejl af. Udover de to og Søren Bentzen var der også bandets faste percussionist, Rune Harder Olesen, SP på bas (som havde været med siden “Hvide Løgne”), Lars Daugaard på trommer og Martin Sommer på keyboards. Al respekt for Martin Sommers kunnen, men jeg må indrømme at jeg savnede en lidt mindre “analog” og mere autentisk keyboardlyd; desværre var der ikke nogen, der ringede og spurgte mig til råds inden koncerten!

Efter koncerten og det obligatoriske indkøb af en One Two t-shirt var det ikke noget problem at få sparket Toyotaen tværs over Sjælland og Fyn til tonerne af “Billy Boy” og “Den Bedste Tid”. Klokken 02.30 var jeg igen i drømmeland, dejligt udmattet af oplevelser og gode minder.

Et par dage senere skrev musikpolitiet godt nok om nostalgitrip og tom musik fra 80’erne. Jeg kunne ikke være mere ligeglad. Det var på alle måder en helt igennem fremragende dag.

En tanke om "En helt igennem fremragende dag"

  1. Jeg kan kun støtte op om Martins beskrivelse. Jeg havde fornøjelsen til at høre dem live til Hede Rytmer i Silkeborg – ja faktisk for første gang. Det var en virkelig fed oplevelse – for jeg rockede jo også til deres musik dengang i 80’erne.
    …. også er jeg helt vild med Nina Forsbergs lækre vokaler og høje toner/skrig.

Skriv et svar