“Et stærkt år for Nordicom”

Godt, det er ikke er Nordicom, der bygger vores hus i Elgårdsmindeparken. Jeg sidder netop nu og ser Kontant på DR. Det er rystende at se hvordan det tilsyneladende er lykkedes Nordicom at svindle penge fra godtroende/uheldige projektboligkøbere fra bl.a.Olgas Have. Der er åbenbart gode grunde til at det har været “et stærkt år for Nordicom” (PDF), som det hedder i årsregnskabet. Ifølge interviews med såvel en række indbygger som en tilkaldt byggesagkyndig sparer selskabet nemlig på både byggekvalitet og overholdelse af aftaler i en grad, der nærmer sig . Da Kontants medarbejder besøgte hovedsædet i København var den administrerende direktør ikke at træffe – han var til gengæld ude at køre racerløb i Sverige, hvor man må formode at de firmasponsorerede racerbiler drønede rundt og brændte købernes penge af. Da DR endelig fik indhentet direktøren under et pitstop, var det desværre ikke muligt at lokke et fornuftigt svar ud af manden, der tydeligvis var på hastig retræte og uden lyst til at stå til ansvar for noget som helst. Desværre. Men tak til DRs Kontant-redaktion for at få sagen frem i lyset.

Her er en liste over deres kommende byggerier – køb ubeset, og på eget ansvar!

Nu er det jo ofte sådan, at tillid er godt, men kontrol bedre. Selvom vi selv har været ude i huset mange gange for at se Vi kommer derfor Lenins ord i hu og hyrer en konsulent fra Bolius til at gennemgå vores nye hus for fejl og mangler. Vi skulle jo nødigt gennemgå samme helvede som de mennesker, der er faldet i fælden hos Nordicom. Hvis du overvejer at købe et nyt hus eller lejlighed, så se Kontant fra i aften – det er rystende, men lærerigt.

Skriv et svar