Hæsblæsende!

Der har været lidt stille her på bloggen. Det beklager jeg.

Det skyldes i al sin enkelhed at mit liv i de seneste dage har været fokuseret på mit nye arbejde hos BoConcept i Herning. Jeg blev nemlig kastet direkte ind i årets mest travle og betydningsfulde uge. Hele koncernen har arbejdet hen mod BiC 2007 – BoConcept inspiration Camp (ja, med et lille”i”) og den startede samme dag som jeg formelt begyndt min ansættelse og sluttede her i søndags.

Campen er en slags intern messe i koncernen, hvor alle franchisetagerne, en del af deres ansatte samt en hel masse af mine kolleger mødes, udveksler erfaringer og historier, ser de nye produkter, bliver uddannet, hører om resultater og kommende udfordringer samt fester igennem! (Jeg festede dog knap så meget, da en halvbidsk forkølelse havde et godt tag i mig.)

Hvor har det været en stor oplevelse at være med til, også selv om jeg knap kendte navnene på en håndfuld af mine nye kolleger. Hele ugen har jeg mødt positive mennesker, som har udvist entusiasme, venlighed og viljen til at tage godt imod en ny kollega, som ikke har haft noget forhåndskendskab til branchen overhovedet. Det er da lige til at glæde sig over. Jeg tror faktisk jeg har fundet min rette hylde. (I møbelbranchen – tøhø!)

En tanke om "Hæsblæsende!"

  1. Kære Martin
    Tak for det tilsendte foto – er du helt sikker på, at det er Ole. Det ligner indtil forveksling Martin som barn….

    Godt at der er unge mennesker, der stadig arbejder hårdt i møbelbranchen…øh høh Ghita!

    PS.: Go’ arbejdslyst – husk nu at EchinaForceDråber er gode mod forkølelse

    De bedste julehilsner til alle 3/4? – din onkel.

Skriv et svar