Paper Jamz Pro Microphone

Har du også købt en Paper Jamz Pro Microphone? Sådan fik jeg nye sange på den.

Paper Jamz Pro Microphone

Min sangglade datter var helt pjattet med sin “nye” Paper Jamz Pro Microphone, som hun fik i fødselsdagsgave for nylig. Jeg skriver “nye”, fordi WowWee (producenten) for flere år siden lukkede ned for websitet til Paper Jamz og dermed også for download af softwaren, der følger med. Det var vi naturligvis ikke klar over, da vi købte mikrofonen i Toys R Us.

Mange frusterede brugere har skrevet til Paper Jamz på Facebook, uagtet at den side også lukkede for 3 år siden. Men der er en løsning.

Sådan gjorde jeg

Jeg har en Windows 7 64-bit maskine. Formentlig virker dette også på en Mac, men jeg har ikke prøvet. Har du prøvet på Mac eller en nyere Windows, så smid en kommentar her.

1. Hent softwaren.

Allerførst skal du have fat i softwaren “Paper Jamz Pro”. Det viser sig, at den seneste version 1.8 stadig ligger til download på den hollandske Paper Jamz side. Hent Paper Jamz 1.8 til Windows nu. Har du en Mac, så hent Paper Jamz 1.8 til Mac.

2. Installer softwaren.

Når du har hentet version 1.8, skal du installere den. Det kræver en genstart (i hvert fald på Windows 7), så gem dit arbejde inden da :)

3. Åbn Paper Jamz Pro på din computer og tilføj et nummer.

Du skal angive nogle oplysninger, før du kan komme videre. De skal ikke bruges til noget, så skriv hvad som helst. Klik på “Import songs” og vælg en mp3-fil at importere.

paperjamzimport

4. SLUK højttaleren og slut den til computeren med USB-stikket, der fulgte med.

At slukke højttaleren gjorde en forskel for mig ift. at få Windows til at genkende højttaleren første gang. Derfor anbefaler jeg at du slukker den, inden du forbinder computer og højttaler. Højttaleren får strøm fra USB-stikket, så den vil tænde, når forbindelsen er på plads.

Sådan ser det ud i programmet, inden du sætter stikket i:

2016-02-20_2301_notconnected

5. Flyt sangene over på højttaleren.

Hvis alt går efter planen kan du nu se de tre pladser, som du kan fylde sange i.

2016-02-20_2301_connected

Når du har flyttet sangene, skal du klikke på “Sync my instrument”.

2016-02-20_2302_sync

Går det som det skal, så kan du nu afspille de nye sange på højttaleren. God fornøjelse!

Virker det ikke alligevel?

WowWee siger selv at man skal kontakte deres support. Du kan kontakte WowWees support via deres formular.

 

 

 

 

2 tanker om "Har du også købt en Paper Jamz Pro Microphone? Sådan fik jeg nye sange på den."

  1. Hej Martin
    Stor var skuffelsen også her da vi opdagede det ikke helt fungerede som forventet.
    Jeg har nu forsøgt med din vejledning men jeg kan ikke få lov at åbne PaperJam på min PC, jeg får sat vide at den ikke kunne oprette destinationsfilen! Så programmet er downloadet men jo altså ikke komplet så det kan bruges!

    Har du nogle forslag?
    VH Sine

  2. Hej Sine. Det lyder som om zip-filen er beskadiget, så jeg går ud fra, du ikke har fået installeret selve programmet. Prøv at hente zip-filen ned igen og se om du kan pakke den ud. Den skal fylde ca. 127 mb, når den er hentet ned. mvh Martin

Skriv et svar