Hej verden!

Nu er jeg hip. Jeg er nede med det. Jeg er nu noget ved musikken og dermed fremme på beatet og med på noderne. Jeg er med andre ord blevet blogger. Jeps, min hjemmeside www.martinkroeger.dk er blevet til en blog. Stor tak til Emme, der, som den eneste på hele Google på daværende tidspunkt, brugte udtrykket “bitter roulade“. Hendes side var ikke bare en almindelig hjemmeside; næh nej, det var såmænd en blog. So ein ding… tænkte jeg straks, men det blev aldrig rigtigt til noget – før nu. Godt taget, Martin, klap dig selv på skulderen!

Jeg skylder også en tak til Lasse Rimmer, som tilfældigvis også bruger WordPress og templaten Relaxation. Jeg har mødt Lasse for 4 år siden, dengang jeg var med i Jeopardy! og der var især to ting, jeg hæftede mig ved: Han er sør’me skarp og så er han en overraskende høj mand! Til gengæld vidste jeg noget om engelske skuespillere (nærmere bestemt Edward Fox), som han ikke vidste :-)

En tanke om "Hej verden!"

  1. ‘kæft du er hip! Det var det første jeg tænkte på da jeg mødte dig…

    eller.. mjah, okay – måske ikke det første…Det første var nok “det var satans, så påståelig han er” eller “hovhov, der skal være chips nok til alle!”

    – men et eller andet sted, på et eller andet tidspunkt så har jeg måske tænkt at du er hip. Om ikk’ andet, så nu… :-P

Skriv et svar