Hurra for den højt besungne kulturinstitution!

Udtrykket ovenfor er frit parafraseret fra pens. agronom Erling Brokkendorf.

Kulturinstitutionen er naturligvis Danmarks Radio, som jo i øjeblikket mest af alt er i overskrifterne for en mindre budgetoverskridelse.

Jeg har i de seneste dage haft rigelig tid til at udnytte licensen fuldt ud Jeg har nemlig vinterferie uden andre større planer end afslapning og weekendtur til Sverige. Derfor er det jo en stor fornøjelse at kunne lytte til de røde lejesvende i Orientering, når man har lyst. I dag hørte jeg også Ud med sproget, hvor de blandt andet behandlede udtrykket “at løske”. Ordets betydning kendte jeg tilfældigvis allerede; det er nemlig en vigtig del af min sproglige opdragelse ved besøg hos svigerfamilien, at jeg skal lære “deres” ord! At løske er at udvælge noget blandt noget andet, som hvis man f.eks. løsker alle matroshatte i en pose Familie Guf.

DRs arkiver er også en guldgrube for kendere. Hvis man nu skulle savne Gramsespektrum, jamen så kan du høre alle radioudsendelserne og se alle programmerne fra storhedstiden. “Du minder mig om Limahl”, “Vi kaster med sten” og “Mænd I Brunt” er bare nogle af de mange højdepunkter fra Simon Bonde og Peder Pedersen. (Og Vigga. Oh, Vigga, din stemme er bare så umanerlig lækker!)

Jeg er i det hele taget bare glad for at DR i den grad har taget den digitale verden til sig og har vedkendt sig et ansvar for at stille store dele af deres arkiver til rådighed for os alle, uden betaling. De eneste ting der egentlig ærgrer mig er:

  1. De har slettet “Poul og Nulle i hullet” (eller “Jul og grønne skove”, som julekalenderen fra 1980 hedder i virkeligheden).
  2. Der er ikke mulighed for at downloade kendingsmelodien til “Trafikradio”.

Der er heller ikke mulighed for at hente nogle af alle de andre kendte og elskede jingler, men heldigvis har jeg allerede både kendingen til TV-Køkkenet (“Truddelutt” af Bengt Hallberg), Sportslørdag (“Reach Out” af George Duke) og Trafikradio (“Any Fool Can See (You Were Meant for Me)” af Barry White) liggende på computeren :-)

53 tanker om "Hurra for den højt besungne kulturinstitution!"

  1. Hej martin.

    Kan se du er blevet bombarderet med ønsker om hjælp til at finde Truddelutt af Bengt Hallberg, jeg ville blive hysterisk glad hvis du også kunne hjælpe mig!
    Jeg syntes det er et fantastisk nummer som jeg må ege :-D

    Glade vinter hilsner
    Tom Selig

  2. Hej Martin,

    Jeg har ledt med lys og lygte efter Truddelut” og vil blive meget glad hvis du sender den til mig.

    På forhånd tak…

    Jan

  3. Har du / I fremskaffet :
    1) Truddelutt, Theme “Konrad” ? 2) Reach Out (Tema, Radiosport) ? Jeg har begge coverteret i mp3 format.

Skriv et svar