Huse til en Facebooktid

Ida, Ole og jeg har lige gået vores aftentur rundt i lokalområdet. Vi går ofte ned omkring paladserne på Lavritsdalsvej (du kan selv købe et, hvis du har lyst) og beundrer udsigten og alt det, man kan opnå med afdragsfrie lån.

Det slog mig i løbet af aftenens tur i det begyndende tusmørke, hvor meget beboerne egentlig udstiller sig selv og deres ting i de nye huse. De kæmpestore panoramavinduer, der skal sikre de nye grundejere en vidunderlig udsigt over markerne og E45, giver også vi forbipasserende et indblik i moderne villaliv. Alt er oplyst: husmuren, husnummeret, de store åbne carporte og alle husets værelser. Gardinerne er kun få steder trukket for; det er som om det ikke bekymrer folk at de udstiller sig selv og deres ting, hvilket står i skærende kontrast til f.eks. mine forældres 70’er parcelhuskvarter hvor alt er omkranset af store hegn og hække.

Jeg fik derfor den tanke, at det er huse, der er bygget til en Facebooktid. En tid, hvor vi ikke i samme grad for enhver pris vil holde alt inden for egne fire vægge og have, men hvor det er tilladt andre at kigge med. Jeg er selv på Facebook, har store panoramavinduer ud til parken og dens skare af hundeluftere og børn i klapvogne og øser af mine tanker på bloggen.

Pointen er naturligvis, at vi selv vælger. Både hvad vi stiller til skue og hvad vi gemmer til os selv. Og i aften har jeg valgt at gardinerne er trukket for i stuen – god weekend :-)

Skriv et svar