Hvis du skal synge godnatsang for dit barn…

…så skynd dig og lær “Sov Min Månestråle” af Søren Kragh-Jacobsen.

Min dejlige hustru har lige sunget den for Ole og nu ligger han fredeligt i hendes arme og er på vej til drømmeland.

Sangen er fra “Omsen & Momsen” fra 1987  “Nu er det ikke sjovt længere” fra 1982, endnu en af Danmarks Radios mange klassiske børneudsendelser.

Køb sangen her hos TDC Musik – det koster 8 kroner. Lyt til den, så du kan melodien.

Lær derefter teksten:

Sov min månestråle
Vis’ nu i din seng
Nu har natten hejst sit flag
For pige og for dreng
Drøm om sand og sukkermadder
Drøm om spand og vand og pladder
Put nu ned i bløde dyner
Og smut ud på drømmens landevej
Næh for først så skal din far jo
Lige ud og hente et glas
Lunkent mælk til dig

Sov min lille putte
Stjernerne er tændt
Vinden puster stille i sit lille instrument
Drøm om røde elefanter
Drøm om snevejr uden vanter
Put nu ned i bløde dyner
Og smut ind i drømmens lille hus
Næh for først så skal du lige
Ud og gi´ din hund og kat
Og dukkerne et knus

Sov så lille nisse
Nu skal vi ha’ fri
Nu er klokken alt for mange
Dagen er forbi
Sov min lille grinebider
Drøm du bare det du gider
Put dig ned i bløde dyner
Og smut ind i drømmens gyldne stad
Næh for først så skal du ud og
Se om det er sandt
At dine fisk har fået mad

Så nu skal du sove
Kom så ind i seng
Du skal hele tiden “lige”
Ih hvor er du streng
Kom nu før vi eksploderer
Du skal ikke lege mere
Put dig ned i bløde dyner
Og løb ind i drømmens bingohal
Næh for først så skal du
Næh du skal ej du skal sove
Det er lige hvad du skal

Du skulle nu være klar til at underholde generationer af børn og børnebørn med noget af det bedste, der er skrevet for dem.

2 tanker om "Hvis du skal synge godnatsang for dit barn…"

Skriv et svar