“Man er jo næsten idiot, hvis man kun køber én pose slik til 10 kroner”

Sådan udtaler ledende overlæge på Gentofte Amtssygehus Birgitte Weile til 24timer (via BT.dk). Hun repræsenterer en gruppe børnelæger, som er eksperter i ernæring. De mener at det nu må være statens opgave at gribe ind over for detailhandlen, så der ikke længere må være mængderabat på slik, sodavand, chips og kager.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg føler mig nemlig også som et totalt fjols, hvis jeg ikke nærlæser kilo-, styk- eller literpris på sukkervarerne. Jeg kvier mig gevaldigt ved at købe 3 ciabattaboller, når der er 5 på tilbud for kun en ganske lille smule mere. Jeg kan bruge adskillige minutter på at overveje mit valg, når der er 1 pose Katjes (yes, yes, yes!) for 15.95, men 2 for 25.

Min angst for at blive snydt på vægten (den økonomiske, ikke badevægten) vejer nemlig en hel del tungere i indkøbskurven end min viden om at jeg ikke må spise for meget af det usunde. Jeg er overbevist om at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Vi er givetvis mange, der ville nyde godt at vide, at vi ikke sparer noget som helst om vi så fylder kurven op til kanten med Haribo-poser.

Holdningen i Dansk Erhverv er ifølge forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen at “det først og fremmest [er] forældrenes ansvar at lade være med at give deres børn slik i store mængder”. Sådan ser det naturligvis ud, hvis udgangspunktet er at man skal sælge mest muligt. Derfor er det også vigtigt at hjælpe forældrene til at træffe det rigtige valg. Forældre (og alle andre almindelige mennesker) har brug for et godt argument mod ekstra slikindkøb i den evige spidsrod mellem slikhylderne lige før kasselinjen. Jeg er ikke i tvivl om at et forbud er vejen frem. Hvis vi altså vil gøre alvor af at bekæmpe de ekstra kilo.

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) mener at det kan klares ad frivillighedens vej. Hun er selvfølgelig enig i, at det er noget skidt at børn og unge spiser så meget sukker og fedt, men grundlæggende er det op til forældrene selv samt frivillige aftaler mellem butikkerne.

Spørgsmålet er så blot, hvordan forældrene og butikkerne hidtil har klaret den opgave. Vi kan jo spørge Connor McCreaddie (8 år, 89 kilo) og hans forældre om de kunne have brugt lidt mere aktiv hjælp til at træffe de rigtige valg.

Jeg gætter på at svaret er ja.

2 tanker om "“Man er jo næsten idiot, hvis man kun køber én pose slik til 10 kroner”"

  1. Det kan godt være at svaret er ja – men Connor’s forældre har da rygende fis i kasketten gange 100.
    Selvom én pose yes-yes-yes kostede 10 kroner og 2 kostede 40 og de havde fået alverdens hjælp og hints, så ville han stadig være fed, på den ufede måde…

  2. Selvfølgelig er drengens forældre helt ude på et fødevaremæssigt sidespor og muligvis udenfor enhver hjælp. Pointen er blot at jeg mener udviklingen har vist at forældrene og alle vi andre ikke er i stand til at vægte sundheden højere end frygten for at gå glip af et godt tilbud.

Skriv et svar