Som at være med i Eksorcisten

Jeg har lagt Ole i seng her til aften.  Han har haft besvær med at falde til ro til nattesøvnen på det seneste, så vi har indført en ny metode og en fast rutine. Det har indtil nu været Ida, der har kørt The Late Show og de gange, jeg har været inde over for at hjælpe er det hidtil endt med at mor har reddet en grædende dreng og en frustreret far.

Ikke i aften.

I aften kørte jeg sengelægningen hele vejen, hvilket tydeligvis kom bag på Ole. Han gav sig til at være rigtig ked af det på en rigtig larmende måde, der ledte farens tanker hen på sønnens fremtidige karrieremuligheder som rocksanger eller basketballtræner. Han lavede også den klassiske flitsbue, en meget akrobatisk øvelse, der udføres hængende i fars arme, mens man samtidig med hænderne prøver at skubbe den formastelige forælder væk. Endelig prøvede han af al magt at få øjenkontakt til mor, der dog var stiltiende backup og havde øjnene dybt begravet i en bog (og tak for det!). Efterhånden blev han så vred at jeg virkelig måtte grave dybt i troen på at det var den rigtige måde at gøre det på. Heldigvis var der noget dernede, nemlig min hustrus kærlige påmindelse om at Ole ikke mener noget som helst med sine tårer, men blot viser sin frustration over ikke at kunne sove.

På mandag er jeg så helt alene om det. Kryds fingre for mig og Ole :-)

Skriv et svar