Tag-arkiv: forside

Fødselsdagen

Min svigerfar døde i november. I forgårs ville han have fejret sin 61-års fødselsdag.

Livet ville det anderledes, og det efterfølgende tomrum er selvsagt noget, der har fyldt både mine og familiens dage, uger og måneder siden da.

For Torkil var ikke en mand, der havde sin ubemærkede gang på jord. Han har sat sine tydelige spor hos alle, der var så heldige at kende ham. En prægtig mand, skrev Ida. Og hvor har hun ret. Jeg vil tilføje: Et naturligt samlingspunkt. En overmåde stolt far til tvillinger. Og en bedstefar, der i fulde drag nød at opdage, hvor skønt og stort, det er, når ens børn bliver forældre.

Fødselsdagen i går blev ikke fejret eller bemærket på anden måde, end at vi var sammen i vores lille familie. Med Rune på Roskilde Festival var Ida, børnene, jeg og svigermor samlet hos os. Ikke for at tie stille og mindes, men for at fejre livet – og det gøres bedst ved at leve.

Jeg savner Torkil. Jeg savner hans lune væsen, som aldrig lod sin medfødte alvor fylde mere, end at der var plads til varme, omsorg og underspillet humor. Jeg savner ikke mindst, at Torkil oprigtigt interesserede sig for, hvordan jeg havde det. Det er naturligvis mange mennesker, der spørger, hvordan man har det, men jeg var aldrig i tvivl om min svigerfars oprigtighed i at ville høre svaret på det spørgsmål.

Jeg ærgrer mig også. Jeg ærgrer mig over, at Torkil aldrig kommer til at opleve vores børn vokse op og leve deres liv. Men jeg glæder mig over, at han oplevede deres fødsel og deres første år. Jeg ærgrer mig over, at min svigerfar ikke længere med den største selvfølgelighed rådgiver mig om vigtige ting. Men jeg glæder mig over, at de gode råd, jeg nåede at få, vil følge mig resten af livet.

Som tiden går, vil mine minder om min svigerfar vække stadig mindre sorg, men glæden vil være usvækket.

Vi trænger til mere børnevenlig medicin, for filan!

Her i det lille hjem har vi været lidt hårdt ramt af forskellige sygdomme de seneste måneder. Hvis vi ikke har været oppe hele natten pga. falsk strubehoste, så har vi været indlagt med astmatisk bronkitis, lungebetændelse og ikke mindst influenza A.

Seneste skud i kanylen er den fælles halsbetændelse, som jeg, Ida og Ole lige har været igennem, mens Eva havde mellemørebetændelse. Heldigvis var det alt sammen bakterieinfektioner, så vi har alle sammen fået penicillin.

Det betyder dog ikke, at alt er fryd og gammen. I dag er penicillin til børn noget, der kan opløses i vand, men til trods for at vi er i 2011 – 2011! – så er det åbenbart umuligt at lave noget, der dufter og smager bare tåleligt for børn. I hvert fald er der noget, der tyder på, at de mennesker, der kunne tænkes at være ansvarlige for den manglende udvikling, aldrig har oplevet scener som denne:

Ole skal have penicillin, 20. februar 2011

Sommer i Elgårdsmindeparken

Vi har boet i Elgårdsmindeparken lige siden den blev bygget. Vi var vel også noget nær de første, der fik børn derude. Senere er der skudt små poder op i husene rundt omkring os.

I denne sommer har vi for alvor mærket glæden ved at have børn i Elgårdsmindeparken. Nu har børnene nemlig efterhånden nået en alder, hvor de virkelig har glæde af hinanden.

Med direkte adgang til parken fra vores stuer er det så nemt for børnene at vade ud og lege tagfat, spille bold, hoppe på trampolin eller bare nyde det gode vejr og det gode selskab.

Det var en af de ting, vi på forhånd havde håbet på ville ske med området. Derfor er det også virkelig godt at se, hvordan Ole og alle de andre børn har taget området til sig.

Hjemme hos os glæder vi os nu også til den dag, Eva selv trisser ud på eventyr i parken, formodentlig lige i hælene på sin storebror :-)