Til grin for egne penge

Vi har lige haft skraldekonflikt her i Århus.

Det er et fast tilbagevendende ritual, som, set med de lokale briller, virker fuldstændig meningsløst. Især fordi det viser sig, at det udelukkende er byens borgere der i virkeligheden…nå ja, tager skraldet.

Fra Peter Poulsens artikel i Stiften i dag:

Da pædagogerne strejkede, blev de naturligvis trukket i løn, og der blev talt en del om at skære ned på ferie og julegaver. Nu er skraldemændene i Århus Kommune i arbejde igen, men de har fundet en udvej.
For hvem skal rydde op efter næsten tre ugers ophobning af affald? De selv samme skraldemænd.
Og hvad skal de have for det? Faktisk nøjagtig samme beløb, som de ellers ville have tjent ved at gå på arbejde.

Det viste sig under konflikten, at selskabet får pengene fra kommunen om der bliver samlet skrald eller ej. Hvilken interesse har de så i en hurtig løsning? Skraldemændene får nu arbejdet med at rydde op, men får også den løn de ellers gik glip af (og samtidig forhandler de om nedslag i boden). Hvilken interesse har de så i en hurtig løsning? De eneste der i virkeligheden har haft interesse i en hurtig løsning, er dem der betaler gildet: alle vi andre.

Er der noget at sige til, at vi føler os til grin for egne penge?

Skriv et svar