Trafi…traf…trøf… og Jørgen Høg fra Falck

Så er klokken blevet mange og det er blevet tid til et indlæg. Netop dette indlæg fortæller ikke noget om hvordan man slukker en barnevognsbrand (2 store bildæk mokket op i en barnevogn og overhældt med 20 liter æter af en brandsvend) med en let opvredet nylonstrømpe. Ej heller vil du finde gode råd fra forsikrings-Jørgen, Jørgen Betjent fra Politiet og Jørgen Høg fra Falck.

I anledning af en radiolegendes nylige bortgang rummer det derimod svaret på et af bloggens store spørgsmål, nemlig hvilken jingle/kendingsmelodi det nu hedengange program Trafikradio brugte som indledning til utallige beretninger om kødannelser, aflyste færger og fly samt almen trafikoplysning til det ganske land.

Den efterspurgte sang hedder “Any Fool Could See (You Were Meant For Me)” og er indspillet af Barry White i 1979 på albummet “The Message Is Love“. Den er ikke til at købe som download i Danmark eller låne på bibliotek.dk, så vidt jeg kan finde ud af. Her er et billede af coveret, som det ligger på Amazon:

The Message is Love

Skriv et svar