Virginia Tech

Den ufattelige tragedie, som ramte Virginia Tech universitetet i USA d. 16. april (her fint beskrevet af Karl-Erik Stougaard) er en hændelse, som er svært at få helt begreb om. Vi har på alle måder været forskånet for tilsvarende herhjemme, bortset fra mordet på to kvindelige studerende i nordisk kantine på Aarhus Universitet i 1994. Det er helt usædvanlig sjældent at en ustabil person/medarbejder/studerende/elev tager sit eget og en række andre menneskers liv med skydevåben her i Danmark.

Sådan er det ikke i USA.

Her er det ikke en verdensomvæltende nyhed, hvis en elev skyder løs på sine plageånder eller hvis en fyret medarbejder skyder tidligere kolleger og uskyldige forbipasserende ned i frustreret hævngerrighed. Tragisk, javist, men livet går videre. Dagen efter blev mere end 180 mennesker myrdet ved bombeangreb i Bagdad, men den “begivenhed” nåede endda aldrig frem til forsiden af cnn.com – det var vel ikke fundet værdigt til overskriften “Breaking News”.

Der i virkeligheden var en meget jordnær grund til, at jeg blev påvirket af nyheden. Jeg var bekendt med historien om de mange tidligere skyderier i USA og var derfor ikke videre berørt (udover den naturlige afsky), indtil jeg så billedet af nu afdøde Maxine Turner, 22 på MSNBCs mindewebside.

Det mindede mig nemlig meget om et billede, jeg tog af Ida, da vi var på stranden ved Stoense på Langeland. Så blev hændelsen pludselig til noget, jeg kunne forholde mig til. Jeg er overbevist om, at det er derfor vi – formoder jeg, men ingen af dem jeg kender taler om det overhovedet – efterhånden ikke tager notits af de mange dræbte mennesker i Bagdad. Nu jeg tænker over det, så er der heller ingen af mine kolleger, der har nævnt massakren på Virginia Tech med ét ord.

Tankevækkende.

Skriv et svar