Vocal Line, og hvad en koncertoplevelse betyder

I går stod jeg på scenen i Ridehuset i Århus og sang med Vocal Line.

Vi optrådte til Aarhus Vocal Festival 2009, som er anden udgave af Nordens største festival for vokal populærmusik. Det er en begivenhed, som mange nuværende og tidligere medlemmer af koret er involveret i, ikke mindst primus motor og dirigent, Jens Johansen.

Når vi går på scenen giver vi stort set altid folk en musikalsk oplevelse som de nyder. Det gælder ligegyldigt om det er for musikforeningen i Varde, 25 FN-topfolk med ledsagere eller – som i går – flere hundrede vokalentusiaster. Koncerten i Ridehuset var ingen undtagelse.

Men forud for den musikalske oplevelse går en hel masse rod, misforståelser, utjekkethed og bøvl. Ganske som det plejer at være :-)

At vi på trods af det alligevel formår at levere varen hver eneste gang, siger en hel masse om de fantastisk talentfulde og engagerede mennesker, jeg har haft glæden af at synge med i snart 12 år.

(Billeder fra AAVF taget af Lars Ørhøj)

2 tanker om "Vocal Line, og hvad en koncertoplevelse betyder"

  1. Martin, nu skal vi snart have købt den der nye linse. Det er ikke let, at tage de gode billeder i mørket :-)

Skriv et svar