I Vocal Line har vi nu fået kontrol over vores egen fanclubside på Facebook. Der er billeder, video og hyggeligt samvær!

Jeg er netop nu månedens blogger på vocalline.dk. Her er et uddrag:

Siden 2004 har jeg haft mit kamera med mig overalt hvor Vocal Line har været, hvad enten det er i studiet, backstage til kæmpestore festivalkoncerter, i turbussen eller stort set alle andre steder. Du har sikkert set nogle af dem på websitet allerede. Da jeg nåede frem til konklusionen om at Vocal Line tilbød publikum noget unikt, kom jeg straks til at tænke på et foto som jeg tog for fem år siden i Taipei. Ikke fordi det på nogen måde er et teknisk fremragende foto, snarere tværtimod; for mig symboliserer det bare alt det der er godt ved Vocal Line.

Se billedet og resten af indlægget på vocalline.dk.

Der er stadig mange der finder min blog via søgninger på One Twos tekster. Det er der sikkert mange grunde til, men mon ikke en del af de nysgerrige leder efter tekst og/eller akkorder? Her er i hvert fald et leadsheet til den mest søgte, med tekst og akkorder som jeg hører dem:

Det Er Sent Nu – One Two – 1989 – Dansk 80′er Pop

Smid en kommentar, hvis du kan bruge dem eller hvis du har rettelser :-)

Vocal Line USA Tour marts 2009 (70) gruppebillede 2, originally uploaded by martinkroeger.

I går stod jeg på scenen i Ridehuset i Århus og sang med Vocal Line.

Vi optrådte til Aarhus Vocal Festival 2009, som er anden udgave af Nordens største festival for vokal populærmusik. Det er en begivenhed, som mange nuværende og tidligere medlemmer af koret er involveret i, ikke mindst primus motor og dirigent, Jens Johansen.

Når vi går på scenen giver vi stort set altid folk en musikalsk oplevelse som de nyder. Det gælder ligegyldigt om det er for musikforeningen i Varde, 25 FN-topfolk med ledsagere eller – som i går – flere hundrede vokalentusiaster. Koncerten i Ridehuset var ingen undtagelse.

Men forud for den musikalske oplevelse går en hel masse rod, misforståelser, utjekkethed og bøvl. Ganske som det plejer at være :-)

At vi på trods af det alligevel formår at levere varen hver eneste gang, siger en hel masse om de fantastisk talentfulde og engagerede mennesker, jeg har haft glæden af at synge med i snart 12 år.

(Billeder fra AAVF taget af Lars Ørhøj)

Jeg elsker at tage billeder. Og jeg elsker at dele billederne med andre. Derfor er jeg glad for min Flickr-konto, hvor jeg har samlet de fleste af dem, der er værd at gemme på.

Her er resultatet af nogle af de seneste anstrengelser, billeder fra min tur til USA med Vocal Line. Enjoy!

Så er jeg landet og vågnet i New York City. Jeg er afsted med Vocal Line på en lille turné i New York og Washington DC. Indtil nu har det været en meget rolig tur med megen ventetid, men dagens program står udelukkende på turisme så jeg forventer at opleve i dag!

I øvrigt bød gårsdagen på sin første “Only in New York” oplevelse, da vi var på Galaxy Global Eatery. På trods af min udtalte kræsenhed og en menu, der bedst kan beskrives med ordene “Innovative food for progressive palates”, havde vi alligevel en meget hyggelig aften og en god, mæt fornemmelse i maven.

Det er ikke kun fordi jeg selv har haft så mange dejlige oplevelser med musikken, at jeg glæder mig over dette:

Ole er på vej ud ad en tangent

Jeg glæder mig naturligvis også over at min søn er fra et hjem med klaver!

Jeg har tidligere været en forholdsvis stor Grand Prix entusiast, sådan at forstå at jeg har et blødt punkt overfor musikken som den lød i Grand Prix’ets gyldne år. Det skulle man måske ikke umiddelbart tro om en, der har en seriøs musikuddannelse fra universitetet, men de to størrelser er bestemt ikke uforenelige – tværtimod. Jeg har altid haft dyb musikalsk respekt for det, som de bedste Grand Prix komponister og arrangører har formået at stille op med deres enkle materiale.

Derfor synes jeg også det er den største fornøjelse at være musikpoliti, når DR i Dansk Melodi Grand Prix præsenterer årets bud på en vindersang. Som musikpolitibetjent er det vigtigt at man udbreder sig til alle i nærheden om kunstners evne til at synge rent, om sangens internationale chancer, om påklædningen, om det groteske i at have et Fender Rhodes på scenen når lyden er fra et flygel, men ikke mindst om hvor komponisten til den pågældende sang har stjålet hentet sin inspiration.

Som nu i går aftes: Jeppes sang “Lucky Boy” var en bleg kopi af Erasure, mest af alt “Victim of Love” (som ellers er et fedt nummer). Marie Carmen Koppels bidrag hørte hjemme på soundtracket til “The Bodyguard”. Sukkerchoks “Det’ Det” (ros til den klassiske 80′er titel) var et halvmoderne og desværre en smule halvfalsk bud på en sang fra Laban. Endelig har vi vinderen, Brinck, som lænede sig heftigt op ad de to nyeste plader fra Backstreet Boys (som jeg tilfældigvis synes er rigtig gode!) – det er måske heller ikke så underligt, når en af komponisterne er mr. Boyzone himself, Ronan Keating.

Derfor: Når jeg nu er med i Grand Prix’et næste år, så er I velkomne til at komme med jeres bud på hvem jeg har tyvstjålet fra :-)

Min gode ven fra Vocal Line, Morten Kjær, er en gudsbenådet sanger. Han har netop udgivet sin længe ventede plade “Fra en ny altan” på sit eget pladeselskab – Gule Plader – og det er vi mange, der er rigtig glade for.

Jeg havde jo den store fornøjelse at opleve Morten her på matriklen, da han gav en huskoncert, som samtidig var en fødselsdagsgave til min hustru:

Det, der især glæder mig ved Mortens plade er at høre hvor gode teksterne er og hvor godt de spiller sammen med melodierne. Jeg har aldrig været i tvivl om Mortens musikalitet – den er åbenlys for enhver, der har hørt ham synge – men det er langt fra alle, der samtidig er i stand til at sætte ord på både de store følelser og det dagligdags, uden at det bliver banalt.

Derfor vil jeg opfordre alle, der bare bryder sig en smule om pop, soul og r&b at kigge forbi Mortens hjemmeside. Lyt, nyd, køb – du vil ikke fortryde det.

Mit kor, Vocal Line, havde fint, udenlandsk besøg i onsdags. Anders Jalkeus fra The Real Group, en af verdens fremmeste vokalgrupper, var inviteret til at give os en 2½ times workshop.

Helt fra Stockholm var han kommet, lettere forslået efter et dramatisk snubl på ski i træning til Vasaloppet, men fuld af varme, gennemført professionel og med fremragende ører.

Selvom vi – med rette, synes jeg – betragter os selv som værende et af Danmarks bedste kor, er vi på ingen måde uden behov for at lære af dem, der er bedre end os. Og det er Anders Jalkeus og The Real Group.

Det var en stor oplevelse at se hvordan han fangede de små detaljer i musikken og med enkle midler fik os til at ændre det samlede udtryk markant. Det var en åbenbaring, som vi trængte til. Nu glæder vi os bare til at få lov til at vise resultaterne frem for publikum til vores kommende koncerter.

Det er åbenbart ligefor at komme forbi min side hvis man leder efter tekster til One Twos sange. Det er måske ikke så underligt, for der er jo tale om et af mine yndlingsorkestre. Så her er en af de mere efterspurgte:

Hvide Løgne
Søren Bentzen/Cæcilie Norby/H.H. Koltze

Lige før du går, standser du og står som en fremmed
Har en hem’lighed – en som jeg for længst har fornemmet

Smilet om din mund – flugten i dit blik – dine øjne
Ord som intet si’r, svar du aldrig gi’r – kun hvide løgne

Uh, det’ som om at du går rundt på en fjern planet
Ude i et rum, inde i sig selv, alene
Du tror at jeg ikke aner spor og ingenting har vidst
Om hvor let det gik da du svigted’ mig
Og hvor trist – for du blev svigtet selv til sidst

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig
Hvide løgne det sekund
Sandhed sårer og gør ondt
Vi vælger selv at tro – hvide løgne

Lige nu og her spør’ jeg ikke mer’ hvad der skete
Lader ligesom om at vi begge to ikke ved det

Lige så stille, i forsigtighed – som i en linedans
Prøver vi at gå – trin for trin at nå – at nå hinanden
Du tror jeg ikke, ikke aner spor og ingenting har vidst
Om hvor let det gik da du svigted’ mig
Og hvor trist – at du blev svigtet selv til sidst

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig
Hvide løgne det sekund
Sandhed sårer og gør ondt
Vi vælger selv at tro – hvide løgne

Solo

Du tror jeg ikke, ikke aner spor og ingenting har vidst
Om hvor let det gik da du svigted’ mig
Og hvor trist – at du blev svigtet selv til sidst

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig
Hvide løgne det sekund
Sandhed sårer og gør ondt
Vi vælger selv at tro – hvide løgne

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig – så let, så let

God fornøjelse til karaoke!

Jeg har alle dage været en stor fan af dansk børne-tv fra min egen barndom. Efterhånden som jeg blev mere musikalsk bevidst gik det op for mig, at meget af musikken faktisk var jazz, spillet af nogle af datidens fremmeste musikere. Tag bare temaet fra Alfons Åberg, som er skrevet af den fremragende svenske bassist, Georg Riedel. Eller Jullerup Færgeby med musik af Niels Jørgen Steen.

Amerikanerne kan også være med. I The Muppet Show har der tit været en række fremragende musikalske gæster, men jeg tvivler alligevel på at nogen af dem er bedre end dette klip fra Sesame Street – det er Stevie Wonder, der slår gækken løs i “Superstition“:

Uha! TV2s nye quizprogram lyder lige som noget for mig. Du skal:

• quizze om sangtekster
• kunne synge
• elske at stå på scenen
• kunne optræde på tv

What’s not to like?

Desuden er det også ved at være længe siden at jeg sidst har ført mig frem på landsdækkende tv i den bedste sendetid. Spørgsmålet er blot om fruen kommer mig i forkøbet?

Jeg har en vidunderlig hustru.

Hun kan om nogen få mig til at føle mig som jordens heldigste mand. I mandags udkom yndlingsorkestret tv-2s nye udgivelse og i den anledning var orkestret i Stereo Studio for at signere cd’er. Ida var i al hemmelighed draget til Århus med Ole i bæreselen og da jeg kom hjem var der en gave fra Ole til mig.

Det var en cd, hvor der stod “Til Oles far”, signeret Steffen Brandt og resten af tv-2.

Så bliver det ikke bedre.

Ole er i øvrigt allerede ved at lære hvordan man begår sig blandt de kendte. Her er et minde om en fantastisk gave fra en fantastisk kvinde, som jeg elsker meget højt:

Så er klokken blevet mange og det er blevet tid til et indlæg. Netop dette indlæg fortæller ikke noget om hvordan man slukker en barnevognsbrand (2 store bildæk mokket op i en barnevogn og overhældt med 20 liter æter af en brandsvend) med en let opvredet nylonstrømpe. Ej heller vil du finde gode råd fra forsikrings-Jørgen, Jørgen Betjent fra Politiet og Jørgen Høg fra Falck.

I anledning af en radiolegendes nylige bortgang rummer det derimod svaret på et af bloggens store spørgsmål, nemlig hvilken jingle/kendingsmelodi det nu hedengange program Trafikradio brugte som indledning til utallige beretninger om kødannelser, aflyste færger og fly samt almen trafikoplysning til det ganske land.

Den efterspurgte sang hedder “Any Fool Could See (You Were Meant For Me)” og er indspillet af Barry White i 1979 på albummet “The Message Is Love“. Den er ikke til at købe som download i Danmark eller låne på bibliotek.dk, så vidt jeg kan finde ud af. Her er et billede af coveret, som det ligger på Amazon:

Andersdrengen, den gæve gut, lavede i sin tid en plugin til WordPress, som blandt andet sætter mig i stand til at se hvordan folk finder frem til min blog. Jeg vil i kommende indlæg sørge for at disse søgninger ikke er forgæves :-)

Derfor er her teksten til “Det er sent nu”, skrevet af Søren Bentzen og Cæcilie Norby. Sangen stammer fra albummet “Hvide Løgne”, indspillet af (et af mine to yndlingsorkestre) One Two tilbage i 1989.

Update 8. marts 2009: Velkommen til alle jer X-Faktor fans! Jeg har nu vedhæftet de akkorder, jeg har lyttet af og du kan hente dem her som PDF. Smid gerne en kommentar nedenfor hvis du kan bruge akkorderne, eller hvis du finder en fejl i dem.

Det Er Sent Nu (Søren Bentzen/Cæcilie Norby)

Nu’ det blevet sent og alt er lukket
og byen sætter portene på klem
Rund og fuld med smilet trukket
følger månen alle skæbner hjem

For en stund har god forstand – gemt sig langt herfra
og junglerov er nattens lov
der hvor ingen spø’r før de ta’r

Lige til det sidste har hun ventet
trukket tiden ud så hun ka’ få
klart bevist hun har talentet
til at få ham som hun forudså

For hun har sit våben klar – et silkestrømpebånd
og før han ser hvem hun er
fører hun hans skælvende hånd

Det er sent nu – alt er lukket
sidste chance – til at ta’ hende hvis han tør
Det er sent nu – byen slukket
i fin balance – bekender hun kulør

Nu’ det blevet sent og svagt i skæret
af en ny og smuk uskyldig dag
han får hende på et sølvfad frækt foræret
når hun ta’r sin kjole langsomt af

I en dans, fra vid og sans – ender natten ud
og månen ler, den ved den ser
hvem der næste nat står for skud

Det er sent nu – alt er lukket
sidste chance – til at ta’ hende hvis han tør
Det er sent nu – byen slukket
i fin balance – bekender hun kulør

For hun har sit våben klar – et silkestrømpebånd
og før han ser hvem hun egentlig er
fører hun hans skælvende hånd

Det er sent nu – alt er lukket
sidste chance – til at ta’ hende hvis han tør
Det er sent nu – byen slukket
i fin balance – bekender hun kulør

Skal du bruge akkorderne, så har jeg også dem liggende i gemmerne :-)

Måske nok ikke i virkeligheden, hvis vi ser på udviklingen siden denne sang prøvede at prikke til samvittigheden i 1985:

En dansk sangerinde har ifølge DR.dk observeret noget, som ofte kommer bag på mig:

Min nye plade er mere personlig end den forrige. Det har været et naturligt skridt for mig at tage på den nye plade. Jeg er blevet ældre, og det er en udvikling der er sket af sig selv.

Tøhø!

Andrew Sullivan har i øjeblikket en afstemning om de bedste filmcitater kørende. I den forbindelse viderebringer jeg lige et klip, der især er morsomt for alle os, der har spillet sammen med diverse guitarister:

Selvom det er sent og jeg netop er kommet hjem fra en helaftenstur til pokalkamp i Holstebro (som vi vandt overbevisende), fandt jeg alligevel tid til at læse en artikel af en af mine yndlingsskribenter, Poul Høi fra Berlingske Tidende. Ikke fordi jeg altid er enig med ham, eller i hans ordvalg (hvilket en del andre heller ikke er imponerede over), men fordi han med stor indlevelse beskriver USA og amerikanerne og de samfundsforhold, jeg også selv interesserer mig for.

Dagens historie er en fortælling om en ung kvinde fra det sydlige USA:

Det er imidlertid en temmelig svær balancegang.

At være fra Kentwood og tro mod tante Chandra og huske pastorens svovlprædikener og samtidig sælge plader, og det er sin sag at fastholde, at sex – alt det frække, de store bryster, kavalergangen, trutmunden og »tag mig!« – bare er noget, vi leger. Hun dansede på et tidspunkt ved en MTV-galla rundt i en mini-bikini, der virkede, som om den gerne ville af, og rundt om halsen havde hun en gul boa-slange. Der er så megen symbolik i den scene, at det næsten blev overlæs, men Britney ville bagefter have os til at tro, at hun elskede dyr og bare havde lyst til at danse rundt med en stor, fed slange.

Læs hele artiklen på Berlingske.dk.