Det er en sang fra “Nu er det ikke sjovt længere” med Tom McEwan og Jess Ingerslev, med musik og tekst af Søren Kragh-Jakobsen. Ida sang den som godnatsang i går aftes og jeg sidder netop nu og lytter til den.

Vi var på Skejby i dag, så Ida kunne blive scannet for anden gang. Alt var perfekt og vi så et dejligt glimt af det lille menneske, som vi synger godnatviser for. Jeg er helt vild med tanken om at skulle være far. Jeg er også overvældet ved tanken om den udfordring det bliver at skulle opfostre sådan én.

George Lucas kaster håndtegn:

Tak til Andrew Sullivan.

Nej, fand’me nej!

Nu er det slut. Det er ovre. Nu tager jeg fløjlshandskerne af. Nu skal der andre boller på suppen. Næste gang træder jeg for alvor i karakter.

Efter træning i Veri Center her til aften handlede jeg i Kvickly. Tilbuddene sprang på mig og jeg var derfor tungt lastet og i øvrigt ved at ringe hjem på mobilen, da jeg blev antastet umiddelbart uden for indgangen til butikken. Jeg havde godt set de to velklædte unge mænd på vej ind, men normalt er jeg ret ferm til den kendte slalomdisciplin “undgå afladssælgeren, som ofte skal praktiseres i Ryesgade her i Århus.

Det gik fuldstændig galt denne gang.

Normalt flytter portene sig ikke i slalom, men her stillede den unge mand (lad os kalde ham “Lars”…selvom der er meget andet, jeg hellere ville kalde ham!) sig ind foran mig, sagde at han lige ville forstyrre og betroede mig straks, at det ikke havde noget med telefoner at gøre. Sagen var nemlig, at jeg allerede havde trykket på “ring op” og havde mobilen i hånden, men det forhindrede ikke denne ihærdige, professionelle sælger i at standse mig. Jeg blev så paf at jeg ikke bare fortsatte ud af centret, men stoppede op.

Det var min første fejl. Det var ikke min sidste.

Da jeg nu var stoppet, kastede “Lars” sig ud i en forklaring om hvor meget godt jeg ville kunne gøre for dansk handicapidræt. Det ville blot koste 300, 200 eller 100 kroner. Tror jeg nok. Jeg holdt nemlig op med at høre efter, da sælgeren lagde sin hånd på min arm.

Hvad fanden ligner det? Et er at han stopper mig. Noget helt andet er den måde, hvorpå mit personlige rum bliver angrebet af en mand, jeg ikke kender og ikke har lyst til at kende. Nu er jeg jo ikke typen, der råber højt (uden for landets idrætshaller), så jeg lyttede til ham og sagde til sidst, at jeg gerne ville have lov at sige pænt nej. Da jeg stod i mit træningstøj gættede han på at jeg var studerende, og så var der naturligvis studierabat, så jeg kun skulle slippe 50 kroner! Det takkede jeg også pænt nej til, og slap endelig væk.

Dansk Handicap Idrætsforbund har allieret sig med Mankind, et firma der “tilbyder sine klienter en person-til-person-salgsstyrke”. Jeg troede kun det var på arbejde, at jeg skulle undvige irriterende sælgere, men nej – der tog jeg fejl.

Er det ikke meget nemmere at lave et totalt forbud end at gennemføre det her? Det er en karakteristisk dansk tilgang, der lægges for dagen i lovforslaget. Som en af de berørte parter udtaler: »Det her forlig er utilfredsstilende for alle parter. Havde regeringen haft lidt nosser, havde man lavet et totalforbud nu«, siger formand [for Tivolis Lejerforening, der består af alle Tivolis restauranter] Jesper Ilsøe.

Når det så er sagt, så ser jeg stadig frem til 1. april 2007. Jeg tror jeg vil høre dette dejlige stykke musik i den anledning.

Det er titlen på en glimrende bog, som jeg læste for et par år siden.

Jeg kom til at tænke på den forleden søndag aften, da jeg var sendt på hemmelig mission til byens mest centrale fast food restaurant for at hente “mad” til fruen. De stakkels piger var for få, for utjekkede og fuldstændigt overmatchede til rush hour; omkring mig stod stakler, der havde ventet på deres mad i 20-30 minutter.

Der var et sammenrend af børn og fulde folk i køen. Jeg gættede derfor på at jeg ville høre sandheden, mens jeg ventede. Den endegyldige sandhed måtte jeg desværre undvære, men til gengæld var der en stor dreng foran mig, der talte i en mobiltelefon med en kammerat om pizzaer fra Sorento. Det vil sige, jeg troede det var en mobiltelefon, da den ringede. Da han med stor behændighed hev apparatet frem fra inderlommen, viste det sig at være en walkie-talkie! En kæmpestor, 1980′er-agtig model af den gode, gammeldags slags, som jeg vist gerne ville have haft, da jeg var ganske ung. Roger and over! Som jeg ofte gør, digtede jeg i mit hoved en historie om de to knægte, der har lavet deres egen budservice og bringer fast food ud til alle de, der som jeg ikke i ugens løb har tænkt over, at man også skal have mad om søndagen. De havde så ikke lige kalkuleret med, at de skulle stå i kø som andre almindelige mennesker… “Fuck, de går helt amok, hvis de ikke snart får deres mad”, sagde ham foran mig i køen. Jeg håber for deres skyld, at der ikke er tale om 4 granvoksne rockere, der sad og ventede forgæves ude på Bryggervej 15!

I øvrigt slog det mig, at drengen (som var snehvid og mellemblond) talte med en særlig sprogtone. Havde jeg kun hørt hans stemme, ville jeg have gættet på at han var indvandrer fra Mellemøsten. Mon ikke det er med ham som med alle os andre, nemlig at vi former vores sprog efter det, vi hører til dagligt?

En spændende artikel på Berlingske i dag fik mig til at ville gabe noget så synderligt. Se om ikke det også sker for dig.

Læg i øvrigt mærke til det spændende nye ord “påstulere” nederst i artiklen. Kig efter afsnittet om gabets seksuelle undertoner…

Her er lidt fra sjove-ting-med-en-computer-og-for-meget-tid-afdelingen:

(Tak til Notesbloggen)

Mine Indianapolis Colts har netop vundet over ærkefjenderne New England Patriots 38-34 i kampen om at komme i Super Bowl i Miami om 14 dage!

Jeg var sædvanen tro meget sent oppe natten til i dag for at se football. Efter en halvkedelig kamp mellem Chicago Bears og New Orleans Saints var jeg klar til Colts-Patriots. Problemet var bare at kampen først startede 00.30. Efter en lang indledende snak begyndte de så at spille kl. 00:45, hvorefter Patriots prompte bragte sig foran. Da pausestillingen var 21-3 til modstanderne og klokken var 02.30 besluttede jeg mig for at optage resten.

God beslutning!

Jeg så nemlig resten af kampen her til morgen, og det er den mest fantastiske footballkamp, jeg har set nogensinde. Nu er jeg klar til at møde mandagen :-)

…men er der noget at sige til, at jeg nærmest savler over fruens nyeste indkøb?

Den kvinde (og computer) gør mig udefinérbar!

YouTube er “the gift that keeps on giving”:

Er der noget at sige til at YouTube er blevet købt af Google?

Her er Eilart Pilarms arvtagere:

Jeg mener bestemt at erindre at vores band i ungdomsskolen var bedre end det…

Det er ikke for sjov, det her. Jeg skal snart have en ny telefon.

Min dejlige, men noget flyvske (den burde have en indbygget faldskærm!) og ustabile Sony Ericsson K700i er ved at gå til. Det vil sige, det er mest det altstyrende joystick, der er ved at drive mig til vanvid. Der er efterhånden foretaget mange uatoriserede opkald (som regel til mor, der står forrest i den alfabetiske telefonbog!) og flere gange har jeg kun i sidste øjeblik forhindret at sms’er til min skønne hustru er sendt til hele dameholdet i stedet for :-)

Er der derfor noget at sige til at jeg er fascineret af Apples nye vidunder? Selv om en del kommentatorer omtaler iPhone i skeptiske toner, så er jeg overbevist om at det er vejen frem.

Vi må dog belave os på at vi her i Danmark må vente til årets slutning, før vi selv kan få fingrene i vidunderet. Jeg har også besluttet mig for at lade de, der er mest fremme i skoene (early adopters, som det hedder) gøre de første erfaringer og vente på version 2.

Jeg bliver derfor nødt til at bede alle jer, der indtil da modtager mærkelige opkald og åbenlyst fejladresserede SMS’er om tøjvask, aftensmad og evig kærlighed fra mig, om forladelse…det er ikke med vanilje.

Nej, det er ikke det lille asiatiske land, der også er kendt som Myanmar.

Der er i stedet tale om det medfølgende blandingsbatteri til vores håndvask.

I morgen oprinder den store dag, hvor vi med stor ildhu forventes at tage stilling til de mange forhold omkring vores håndvaske, brusehoveder, toiletsæder, samt ikke at forglemme: de to planlagte Damixa håndklædekroge.

Sanibad har bare at stille op med topklasserådgivning i morgen eftermiddag – jeg får brug for det!

Takket være YouTube og mit trofaste Sony DSC-H1 er her en lille, halvforkølet rundtur i vores halvfærdige rækkevilla i S(n)øften:

Fortælleren regner åbenbart med at kommende generationer også skal udsættes for videoen…

Selvom basketball har været en del af mit liv fra fødslen, så har jeg i de senere år udviklet stor entusiasme for en anden nordamerikansk sport, nemlig amerikansk fodbold, eller football, som det hedder derovre.

Jeg havde aldrig forestillet mig at jeg kunne så meget op i en sport, jeg aldrig har dyrket selv, men nu er jeg velbevandret udi både NFL-historie, spillets forløb og strategi, og jeg har såmænd også et yndlingshold. Det er Indianapolis Colts, som jeg har holdt med siden jeg begyndte at se NFL på Zulu. De har ikke vundet noget i mange år, selvom de har ligaens bedste angreb og bedste quarterback i Peyton Manning. Det er nok derfor amerikanerne siger “Defense win championships” :-)

I morgen er det så slutspilstid. Det betyder to kampe lørdag og to kampe søndag. Colts spiller lørdag kl. 22.30 dansk tid, og den kamp skal jeg naturligvis se direkte. Takket være vores optager (tak, Sony!) regner jeg med at se den sene kamp søndag…hvor der selvfølgelig også er to direkte kampe.

Ja, jeg er stadig gift.

Ja, jeg ved godt det er ved at være sidste chance for at få set sport i tv.

Det skal naturligvis udnyttes fuldt ud!

Jeg synes dette er en fantastisk idé. Hvis vi er mange nok der stemmer, så må den øvrige befolkning da uundgåeligt rette sig efter resultatet?

Du ved at du ikke skal spille lotto i dag, når:

• Du lige er kommet ud ad hoveddøren, ned i cykelkælderen, har låst cyklen op og er på vej på arbejde, da du kommer i tanke om at du har lovet at tømme opvaskemaskinen inden du går.
• Du kun er nået halvvejs på arbejde da førnævnte cykel punkterer, selvom du pumpede den i går.
• Du vælter to cykler da du stiller din egen punkterede cykel fra dig i cykelskuret.
• Du vælter seks andre cykler idet du rejser de to første.
• Klokken ikke engang er 8.15 endnu.

Heldigvis stikker jeg ikke op for bollemælk, selvom morgenen giver mig en næsestyver :-)

Koordination er vigtigt, men ikke for enhver pris…

Det fandt fire politiske kommentatorer forhåbentlig ud af, da de gæstede Kurt Strand i Deadline mandag aften.

Man må håbe deres analytiske evner var skarpere end deres evner udi beklædning.

…sang Soul II Soul i 1989.

Det gælder også mig lige om lidt. Der tager jeg nemlig på arbejde efter at have brugt hele juleferien i en boble. Der har været rart og varmt i boblen, hvor man heldigvis gerne måtte have både familie og venner med – og julegaver – og julegodter! Nu skal jeg så stikke næsen udenfor igen og vende tilbage til virkeligheden, lige dér, hvor millionen skifter ejer.

For første gang i meget lang tid har jeg holdt helt fri. Det er lykkedes mig at lade være at læse arbejdsmails eller arbejdsrelaterede hjemmesider. Nu bliver det så umådeligt spændende at se, hvad der gemmer sig i indboksen, når jeg møder på arbejde om et kvarter!