Hvis du også trænger til at grine i dag.

Vi har lige haft skraldekonflikt her i Århus.

Det er et fast tilbagevendende ritual, som, set med de lokale briller, virker fuldstændig meningsløst. Især fordi det viser sig, at det udelukkende er byens borgere der i virkeligheden…nå ja, tager skraldet.

Fra Peter Poulsens artikel i Stiften i dag:

Da pædagogerne strejkede, blev de naturligvis trukket i løn, og der blev talt en del om at skære ned på ferie og julegaver. Nu er skraldemændene i Århus Kommune i arbejde igen, men de har fundet en udvej.
For hvem skal rydde op efter næsten tre ugers ophobning af affald? De selv samme skraldemænd.
Og hvad skal de have for det? Faktisk nøjagtig samme beløb, som de ellers ville have tjent ved at gå på arbejde.

Det viste sig under konflikten, at selskabet får pengene fra kommunen om der bliver samlet skrald eller ej. Hvilken interesse har de så i en hurtig løsning? Skraldemændene får nu arbejdet med at rydde op, men får også den løn de ellers gik glip af (og samtidig forhandler de om nedslag i boden). Hvilken interesse har de så i en hurtig løsning? De eneste der i virkeligheden har haft interesse i en hurtig løsning, er dem der betaler gildet: alle vi andre.

Er der noget at sige til, at vi føler os til grin for egne penge?

…åbenbart rigeligt varm!

Heldigvis forudser jeg ikke at jeg bliver afhængig af malede bønner tilsat stadig varmere vand på mine gamle dage :-)

(fra The Onion, en avis jeg varmt kan anbefale til alle engelskkyndige)

Sådan udtaler ledende overlæge på Gentofte Amtssygehus Birgitte Weile til 24timer (via BT.dk). Hun repræsenterer en gruppe børnelæger, som er eksperter i ernæring. De mener at det nu må være statens opgave at gribe ind over for detailhandlen, så der ikke længere må være mængderabat på slik, sodavand, chips og kager.

Jeg kunne ikke være mere enig.

Jeg føler mig nemlig også som et totalt fjols, hvis jeg ikke nærlæser kilo-, styk- eller literpris på sukkervarerne. Jeg kvier mig gevaldigt ved at købe 3 ciabattaboller, når der er 5 på tilbud for kun en ganske lille smule mere. Jeg kan bruge adskillige minutter på at overveje mit valg, når der er 1 pose Katjes (yes, yes, yes!) for 15.95, men 2 for 25.

Min angst for at blive snydt på vægten (den økonomiske, ikke badevægten) vejer nemlig en hel del tungere i indkøbskurven end min viden om at jeg ikke må spise for meget af det usunde. Jeg er overbevist om at jeg ikke er den eneste, der har det sådan. Vi er givetvis mange, der ville nyde godt at vide, at vi ikke sparer noget som helst om vi så fylder kurven op til kanten med Haribo-poser.

Holdningen i Dansk Erhverv er ifølge forbrugerpolitisk chef Lone Rasmussen at “det først og fremmest [er] forældrenes ansvar at lade være med at give deres børn slik i store mængder”. Sådan ser det naturligvis ud, hvis udgangspunktet er at man skal sælge mest muligt. Derfor er det også vigtigt at hjælpe forældrene til at træffe det rigtige valg. Forældre (og alle andre almindelige mennesker) har brug for et godt argument mod ekstra slikindkøb i den evige spidsrod mellem slikhylderne lige før kasselinjen. Jeg er ikke i tvivl om at et forbud er vejen frem. Hvis vi altså vil gøre alvor af at bekæmpe de ekstra kilo.

Familie- og forbrugerminister Carina Christensen (K) mener at det kan klares ad frivillighedens vej. Hun er selvfølgelig enig i, at det er noget skidt at børn og unge spiser så meget sukker og fedt, men grundlæggende er det op til forældrene selv samt frivillige aftaler mellem butikkerne.

Spørgsmålet er så blot, hvordan forældrene og butikkerne hidtil har klaret den opgave. Vi kan jo spørge Connor McCreaddie (8 år, 89 kilo) og hans forældre om de kunne have brugt lidt mere aktiv hjælp til at træffe de rigtige valg.

Jeg gætter på at svaret er ja.

Udtrykket ovenfor er frit parafraseret fra pens. agronom Erling Brokkendorf.

Kulturinstitutionen er naturligvis Danmarks Radio, som jo i øjeblikket mest af alt er i overskrifterne for en mindre budgetoverskridelse.

Jeg har i de seneste dage haft rigelig tid til at udnytte licensen fuldt ud Jeg har nemlig vinterferie uden andre større planer end afslapning og weekendtur til Sverige. Derfor er det jo en stor fornøjelse at kunne lytte til de røde lejesvende i Orientering, når man har lyst. I dag hørte jeg også Ud med sproget, hvor de blandt andet behandlede udtrykket “at løske”. Ordets betydning kendte jeg tilfældigvis allerede; det er nemlig en vigtig del af min sproglige opdragelse ved besøg hos svigerfamilien, at jeg skal lære “deres” ord! At løske er at udvælge noget blandt noget andet, som hvis man f.eks. løsker alle matroshatte i en pose Familie Guf.

DRs arkiver er også en guldgrube for kendere. Hvis man nu skulle savne Gramsespektrum, jamen så kan du høre alle radioudsendelserne og se alle programmerne fra storhedstiden. “Du minder mig om Limahl”, “Vi kaster med sten” og “Mænd I Brunt” er bare nogle af de mange højdepunkter fra Simon Bonde og Peder Pedersen. (Og Vigga. Oh, Vigga, din stemme er bare så umanerlig lækker!)

Jeg er i det hele taget bare glad for at DR i den grad har taget den digitale verden til sig og har vedkendt sig et ansvar for at stille store dele af deres arkiver til rådighed for os alle, uden betaling. De eneste ting der egentlig ærgrer mig er:

1. De har slettet “Poul og Nulle i hullet” (eller “Jul og grønne skove”, som julekalenderen fra 1980 hedder i virkeligheden).
2. Der er ikke mulighed for at downloade kendingsmelodien til “Trafikradio”.

Der er heller ikke mulighed for at hente nogle af alle de andre kendte og elskede jingler, men heldigvis har jeg allerede både kendingen til TV-Køkkenet (“Truddelutt” af Bengt Hallberg), Sportslørdag (“Reach Out” af George Duke) og Trafikradio (“Any Fool Can See (You Were Meant for Me)” af Barry White) liggende på computeren :-)

Den måtte jo komme:

Og her er en specielt til min lillesøster:

God weekend!

Jeg blev bestjålet i forgårs.

Jeg er nu ikke længere indehaver af en cykelhjelm.

Hvem fanden stjæler en cykelhjelm? Det er da om noget et stykke utjekket tyvegods. Det til trods blev den alligevel fjernet fra min cykel nede under halvtaget, inde i gården i Skt. Pauls Gade 25, hvor jeg arbejder. Cyklen var ikke rørt…

Jeg tvivler i hvert fald på at den indbringer specielt meget på det sorte marked. Husk at hvis du bliver tilbudt en billig cykelhjelm nede på “Hjorten”, så kan det være tyvekoster.

I morgen er det igen tid til Dansk Melodi Grand Prix. I den anledning skal vi lige have et gensyn med “de gode gamle dage”:

Chokerende oplevelse, ikke sandt?

Jeg sidder her i sofaen. Ida sidder ved siden med sin MacBook Pro og surfer. Hun ser “Venner” i TV, mens jeg sidder og ser det seneste afsnit af “Lost” på min computer. Hun har købt ind til franske hotdogs. Jeg skal være far til sommer. Ida skal være mor.

Livet er værd at leve.

Så blev det endelig officielt.

Jeg har dog på fornemmelsen, at de kvindelige medlemmer af min familie ikke denne gang vil gå helt så højt op i begivenheden.

Men jeg kan jo tage fejl.

Som tidligere skrevet er jeg ret interesseret i football, altså den amerikanske slags. Efter weekendens kampe ynder jeg at læse forskellige kommentatorers vurdering af begivenhederne på og udenfor banen. En af de absolut bedste er Gregg Easterbrook, som foruden sin store interesse for sporten også er forfatter.

Hans ugentlige klumme på ESPN.com hedder Tuesday Morning Quarterback, et ordspil på det amerikanske udtryk Monday Morning Quarterback, som vist løseligt kan oversættes til skrivebordsgeneral eller sofatræner. Han bringer altid en mængde samfundsmæssige emner på bane, herunder absurditeter af følgende slags – det handler om forbehold:

Disclaimer of the Week No. 2: Reader Chris Flood of Columbus, Ohio, reports that the DVD case of the movie “Crank” warns, “Strong violence, pervasive language, sexuality, nudity and drug use.” Also offered on the DVD is an optional sound track that eliminates swear words. The teaser says, “Family Friendly Audio! Enjoy the film without the expletives.” Flood observes: “So families are now free to enjoy the strong violence, sexuality, nudity, and drug use without worrying that the children will be exposed to expletives.”

Only in America!

“Forbud mod hængerøve i Esbjerg”

Nu er der er nok mange, der bør overveje hvorvidt de overhovedet må besøge fiskerbyen fremover…

Når fruen og jeg skal stemme næste gang, så er det i en ny kreds. Favrskovkredsen. I går aftes stod det så klart at Venstre opstiller en ny kandidat i kredsen: Karen Jespersen.

Jeg har svært ved at forstå at man politisk kan flytte sig så langt som hun (og hendes mand) har gjort. Mange vil mene at det er tilladt at blive klogere; andre, at det er en naturlig udvikling. Jeg tror egentlig mest jeg hælder til den anskuelse, som Jan Trøjborg giver udtryk for.

Faktisk synes jeg det mest overraskende er, at hun ikke er gået til DF:

- Jeg har lyst til at være der, hvor man værner om og slås for lighed, frihed og solidaritet, sagde Karen Jespersen. Samtidig understregede hun, at hun helt står bag regeringens samarbejde med Dansk Folkeparti.

Det er jo trods alt der, rigtig mange af de gamle socialdemokratiske vælgere befinder sig. Ligheden kan hun jo så tale med Eva Kjer Hansen om.

Det bliver vist som at høre radio i min ungdoms vår, hvis jeg skal tage Thomas Søie Hansens anmeldelse i Berlingske for gode varer.

Jeg hørte kun en smule TV2 Radio i går, men tanken meldte sig umiddelbart: “Men de har jo ikke noget på!”