“Hun er ude igen”, fortalte Trine Panum Kjeldsen med alvorlig mine som indledning til tophistorie nr. 2 i TV2 Nyhederne torsdag morgen. Du ved naturligvis godt præcis hvilken hotelarving, der er tale om og jeg behøver ikke uddybe nærmere. Kan du alligevel ikke styre dig, så kig forbi TV2.dk – der er mere sladder end i et gennemsnitligt Billed-Blad.
Den indledning fik mig til at tænke på en artikel på Berlingske.dk, skrevet af Sigrid Rasmussen. Hun beretter om den øjeblikkelige tilstand i den italienske medieverden. Her har de “kulørte” historier fortrængt seriøs journalistik i grad, der er betænkelig – selv for Italien:
De forskellige kanaler er eksperter i at målrette deres kulørte nyheder til netop deres publikumssegment. Mediasets kanal rettet mod unge, Italia 1, viser hver dag nyhedsprogrammer, der hverken er mere eller mindre end varieté-show, hvor halvdelen af sendetiden handler om sommerens bademode og tidens hotte modeller. Samme netværk har også en kanal rettet mod det modne publikum, og her gennemgås som regel de mere modne kendissers privatliv og udsendelsens højdepunkt er, når barmfagre modeller læser vejrudsigten op og reciterer ordsprog, de har fundet til lejligheden.
Jeg er selv oprigtigt bekymret for at vi rent mediemæssigt er på vej samme sted hen. Jeg har haft en snigende fornemmelse af, at TV2 langsomt men sikkert bevæger sig i retning af Berlusconis italienske glitter-TV. Samtidig er Danmarks Radio ramt af byggemæssigt storhedsvanvid hos nogle uansvarlige beslutningstagere, hvilket desværre formodentligt betyder et ringere alternativ til TV2/Sladder/VIP/Gossip og de andre “danske” udbydere af TV.
Heldigvis er der stadig modige mennesker i medierne. Den amerikanske tv-vært Mika Brzezinski nægtede at omtale historien i morgennyhederne på MSNBC, på trods af at hendes producer insisterede på at det var dagens vigtigste nyhed. Se her hvordan det skal gøres:
Køb sangen her hos TDC Musik – det koster 8 kroner. Lyt til den, så du kan melodien.
Lær derefter teksten:
Sov min månestråle
Vis’ nu i din seng
Nu har natten hejst sit flag
For pige og for dreng
Drøm om sand og sukkermadder
Drøm om spand og vand og pladder
Put nu ned i bløde dyner
Og smut ud på drømmens landevej
Næh for først så skal din far jo
Lige ud og hente et glas
Lunkent mælk til dig
Sov min lille putte
Stjernerne er tændt
Vinden puster stille i sit lille instrument
Drøm om røde elefanter
Drøm om snevejr uden vanter
Put nu ned i bløde dyner
Og smut ind i drømmens lille hus
Næh for først så skal du lige
Ud og gi´ din hund og kat
Og dukkerne et knus
Sov så lille nisse
Nu skal vi ha’ fri
Nu er klokken alt for mange
Dagen er forbi
Sov min lille grinebider
Drøm du bare det du gider
Put dig ned i bløde dyner
Og smut ind i drømmens gyldne stad
Næh for først så skal du ud og
Se om det er sandt
At dine fisk har fået mad
Så nu skal du sove
Kom så ind i seng
Du skal hele tiden “lige”
Ih hvor er du streng
Kom nu før vi eksploderer
Du skal ikke lege mere
Put dig ned i bløde dyner
Og løb ind i drømmens bingohal
Næh for først så skal du
Næh du skal ej du skal sove
Det er lige hvad du skal
Du skulle nu være klar til at underholde generationer af børn og børnebørn med noget af det bedste, der er skrevet for dem.
Så kan jeg godt begynde at skrue op for min farhumor.
Ida og jeg blev onsdag eftermiddag forældre til en vidunderlig lille dreng. Kl. 17.09 så Ole Brink Krøger dagens lys for første gang. Hele vores lille familie har det dejligt og vi nyder hvert øjeblik af vores nye liv. Her er det obligatoriske billede af det lille vidunder:
Det er feel-good TV af værste skuffe højeste karat.
Misforstå mig ikke. Det er ikke fordi, historierne om de unge piger, deres børn, deres splittede familier og de fraværende fædre er noget at glæde sig over. Det er snarere indirekte feel-good TV, for udsendelserne får mig nemlig til glædes over, at jeg ikke oplever noget tilsvarende. Ida og jeg blev ikke skilt efter to måneders ægteskab, vi er begge begavet med dejlige familier der stadig hænger sammen, vi har fast arbejde, vi skal ikke tage stilling til hinandens skiftende nye kærester og vi lever ikke som hund og kat.
Så er der en ny video fra vores hus i Elgårdsmindeparken. Der var åbent hus i dag og vi fik et kig indenfor i vores kommende hjem. En af bygherrerne – som selv skal bo i et hus i vores række – var der nemlig med en nøgle, så vi sammen fik et kig indenfor. Alt ser rigtig fint ud og det tyder på, at vi kan flytte planmæssigt ind. Nu skal jeg bare pakke en syv-otte…niogtyve flyttekasser!
Så er der faldet dom i fodvoldsagen fra Sverigeskampen. De fire næste fire landskampe spilles mindst 250 km fra København og én kamp spilles helt uden tilskuere. Nu er jeg naturligvis klar til at tage turen til Blue Water Arena i Esbjerg for at se landskampe, men vi må vente at se hvad DBUs appel kan medføre af eventuelle lempelser.
På Discovery er der ofte udsendelser, der minutiøst dokumenterer forløbet op til en katastrofe. Det er fascinerende, så ofte der er tale om et sammenfald af forskellige, i sig selv ubetydelige hændelser. I dette tilfælde kunne situationen (og dermed landsholdets fodboldmæssige katastrofe) sikkert have været undgået, hvis bare et følgende kriterier var opfyldt:
Tilskueren havde siddet 10 rækker længere oppe
Tilskueren havde kunnet nøjes med 10 øl i stedet for de 15-20 stykker
Kontrollørerne ved det pågældende hegn var vendt mod tilskuerpladserne i stedet for mod banen
Michael Gravgaard var et par meter tættere på baglinjen
Christian Poulsen havde filmet at han var blevet ramt af Markus Rosenbergs albue (det har han gjort før)
Jon Dahl eller Martin Jørgensen havde scoret på de to chancer, vi havde ved stillingen 3-3
Men sådan skulle det ikke være.
Jeg har i øvrigt aldrig forstået nødvendigheden af at skulle drikke så meget, at man ikke kan huske noget eller er herre over hvad man foretager sig. Vi kan allesammen have lyst til forfriskninger, javist, men alligevel. Hvis pointen er at være sanseløs, hvorfor så ikke bare sove i stedet? :-)
Jeg tilbragte årets grundlovsdag i støvregn og gråvejr på Løndal Gods mellem Brædstrup og Silkeborg. Anledningen var Ny Alliances grundlovsmøde, hvor Vocal Line og Rasmus Nøhr var hyret til at underholde mellem talerne. Der var et stort medieopbud, da det var partiets første offentlige møde med befolkningen:
Det var en spændende oplevelse (og mit første grundlovsmøde – pinligt!). Jeg havde på forhånd lovet mine kolleger at tage eventuelle konkrete politiske initiativer og udmeldinger med hjem. Det blev ikke meget, jeg kunne tage med i posen. Til gengæld lavede jeg en lille billedmontage over dagen, som du kan se hvis du har lyst til at se smukke Vocal Linere i smukke omgivelser :-)
Tal fra Donorregistret fortæller at der pr. 1. maj 2007 var 492.589 tilmeldte danskere i registret. Det er ud af 5.4 millioner danskere. Ikke just imponerende, i betragtning af hvor stort behovet er. Derfor er det fremragende med en debat- og opmærksomhedsskabende tv-udsendelse som den i Holland. Pointen er ikke, om programmets præmis var etisk forsvarlig. Pointen er den, at det veltilrettelagte show allerede har givet resultater, også herhjemme:
Siden udsendelsen i lørdags har 1476 danskere meldt sig til donorregistret. Det er 1300 flere end weekenden før, hvor 172 danskere lod sig registrere, oplyser det danske donorregister.
Det er fremragende. Det er også trist, at vi skal derud, før vi kan finde ud af at tage stilling. De Konservative er åbenbart de første på banen med et forslag om at gøre det obligatorisk at tage stilling. Jeg er helt enig. Selvom DFs Birthe Skaarup gør ophævelser og tvivler på at det praktisk kan lade sig gøre, så må svaret være: så få det til at ske. Det er ganske enkelt for vigtigt, til at vi kan overlade det til vi almindelige danskeres eget initiativ.
Min dejlige far fylder 60 år i dag. Det er jo næsten ikke til at forstå!
Jeg er meget stolt over at have en far som ham. Han har givet mig en hel masse at leve op til, når jeg selv skal være far lige om lidt og jeg glæder mig helt vildt til at han bliver farfar :-)
