Jeg er nået til enden af min barsel/sommerferie/afspadsering. Regnen vælter ned udenfor og ovenpå nusser Ida rundt med Ole, som er faldet til ro.

Det har været et fantastisk privilegium at få lov til at være hjemme og være en så stor del af sit barns første dage. Vores lille dreng er nu blevet en noget større, lille dreng. Han vokser som om det er den fineste fløde, der er på menuen ved Idas Buffet :-)
Hver eneste dag lærer vi hinanden bedre at kende. Jeg mener f.eks. at have fundet lige præcis den rytme, Ole synes bedst om når han trænger til at finde ro hos sin far. Det er også gået op for mig, at det er helt i orden at finde på nye melodier, hvis man ikke lige kan huske den mest passende børnesang.

Nu har vi jo også timet det sådan, at vi overtog vores nye hus 3 uger efter Oles fødsel. Det er en stor fornøjelse at været flyttet ind på dobbelt så meget plads som tidligere, men hvor er der dog mange praktiske detaljer forbundet med et huskøb. Som jeg sidder her i stuen med Ida og Ole og slapper af i de nye omgivelser kan jeg dog ikke været andet end glad for vores beslutning om at rykke herud. Jeg er sikker på at vi bliver meget glade for at bo her. Nu er næste projekt at lære vores flinke naboer bedre at kende – de er jo trods lige præcis så nye herude som vi er!

I morgen venter så en indbakke med 6 ugers ulæst arbejdsmail, et stort set tomt kontor og masser af projekter, der trænger til en kærlig hånd…

En af de største udfordringer for mig som forholdsvist nybagt far er, at al kommunikation med Ole indtil nu består i en gættekonkurrence. Ole udtrykker sig med lyde og fægtende lemmer, mens far prøver at gætte hvad behovet er. Kan det for eksempel være:

• at Ole er sulten? Ofte det korrekte gæt, men pt. er det kun moderen, der kan opfylde det behov – desværre.
• at Ole skal skiftes? Det kan man håbe på, for han bliver altid så rolig, når der skal pusles :-)
• at Ole vil bæres rundt af far? Den optimale situation for den stolte far!
• at Ole vil over til mor? Så var far måske ikke så spændende alligevel… Men jeg kan så i stedet lade op til næste runde.
• at Ole er træt, men nyskiftet og ikke så sulten at det gør noget? En svær situation, men far har heldigvis en god skulder at sove ved. Bare Ole ikke bliver lagt ned for tidligt!
• at Ole et øjeblik bliver overvældet af hvor stor verden egentlig er? Meget forståeligt. Her hjælper kun tålmodighed og kærlig omsorg – heldigvis er de altid i nærheden, i rigelige mængder.

I virkeligheden glæder jeg mig bare helt vildt til at tale med min søn. Jeg har jo en masse farhumor gode råd, som jeg nødvendigvis må give videre!

“Det er Tour de France, det her! Han kan tabe det, før han er begyndt at vinde det!”

- Rolf Sørensen om Michael Rogers, der styrter på vej ned af et bjerg

Livet som far byder på helt nye succeskriterier. Mens dagens uendeligt kedelige etape af Tour de France udfolder sig i adstadigt tempo, kan jeg glæde mig over en af de små triumfer, som min nye hverdag byder på. Ole lå egentlig og sov fredeligt i liften, men da han blev urolig og tumlede rundt, kunne jeg tage ham op på min bryst og få ham til at falde til ro igen. Han liSommerfreden er sikret i den næste halve time, mens min hustru tager sig en velfortjent lur på sofaen. Livet er godt.

Noget kunne tyde på, at TV2′s Tour de France kommentator Dennis Ritter kunne trænge til en gang mental doping. Fra dagens transmission citerer jeg frit fra hukommelsen:

“Tyskeren havde fået mund- og klovsyge, eller mononukleose, som det hedder.”

Han kan ikke få hjælp fra sin sidemand, Rolf Sørensen. Han udtalte følgende i forbindelse med de seneste dopingindrømmelser:

“Min doping har først og fremmest væ­ret min karakter – viljen til at tro på at jeg kunne – og man kan spørge al­le om, hvor møgirriterrende, jeg var” siger Rolf Sørensen til TV 2 Sporten.

Vi tager dig på dit ord, Rolf. Men den danske cykellegende kan snuble elegant over sproget, som her i denne dejlige vending efter en lang opremsning af begivenhederne på dagens etape:

“Sådan er status quo lige nu.”

Nu er vores rækkehus endelig blevet indflytningsklart. Vi præsenterer her den sidste i rækken af skildringer af “Et rækkehus bliver til”:

Du kan gøre dine kolleger rigtig glade, hvis du i løbet af dagen bryder ud i denne her: