Min sms-ordbog kender mig for godt
Jeg var netop ved at skrive “frugt”, da følgende besked dukker op:
“Ord findes ikke i ordbogen”
Damn! Den ved hvad jeg især ikke spiser… Det. Er. Uhyggeligt.
Skrevet af martin i IT, Mobil | Kommentér »
Jeg var netop ved at skrive “frugt”, da følgende besked dukker op:
“Ord findes ikke i ordbogen”
Damn! Den ved hvad jeg især ikke spiser… Det. Er. Uhyggeligt.
Skrevet af martin i IT, Mobil | Kommentér »
Andrew Sullivan har i øjeblikket en afstemning om de bedste filmcitater kørende. I den forbindelse viderebringer jeg lige et klip, der især er morsomt for alle os, der har spillet sammen med diverse guitarister:
Skrevet af martin i Films, Musik | Kommentér »
Selvom det er sent og jeg netop er kommet hjem fra en helaftenstur til pokalkamp i Holstebro (som vi vandt overbevisende), fandt jeg alligevel tid til at læse en artikel af en af mine yndlingsskribenter, Poul Høi fra Berlingske Tidende. Ikke fordi jeg altid er enig med ham, eller i hans ordvalg (hvilket en del andre heller ikke er imponerede over), men fordi han med stor indlevelse beskriver USA og amerikanerne og de samfundsforhold, jeg også selv interesserer mig for.
Dagens historie er en fortælling om en ung kvinde fra det sydlige USA:
Det er imidlertid en temmelig svær balancegang.
At være fra Kentwood og tro mod tante Chandra og huske pastorens svovlprædikener og samtidig sælge plader, og det er sin sag at fastholde, at sex – alt det frække, de store bryster, kavalergangen, trutmunden og »tag mig!« – bare er noget, vi leger. Hun dansede på et tidspunkt ved en MTV-galla rundt i en mini-bikini, der virkede, som om den gerne ville af, og rundt om halsen havde hun en gul boa-slange. Der er så megen symbolik i den scene, at det næsten blev overlæs, men Britney ville bagefter have os til at tro, at hun elskede dyr og bare havde lyst til at danse rundt med en stor, fed slange.
Læs hele artiklen på Berlingske.dk.
Skrevet af martin i Musik, Samfund | Kommentér »
Den smækre dygtige århusianske sangerinde og sangskriver Tina Dickow har en særlig plads hjemme hos os. Både fordi vi sætter pris på velskrevne sange med omtanke og dybde, men også fordi hun er dejligt ukrukket, på trods af det åbenlyse talent. Jeg havde fornøjelsen af veksle et par ord med hende efter Rock på Rosenborg forrige år, da jeg sammen med Vocal Line sang kor for tv●2. Hun fik selvfølgelig også Emotional Landscapes, vores seneste udgivelse på daværende tidspunkt, for (som jeg sagde til hende) så havde vi allesammen haft stor fornøjelse af hendes musik,
Nu er hun på banen igen med en ny cd, som jeg naturligvis skyndte mig at forære fruen – de bedste gaver er jo nu engang dem, man også selv har gavn af :-)
Jeg vil anbefale at du læser lidt om sangene, når du har hørt dem. Du tænker sikkert noget andet end jeg om de historier og stemninger der optræder på albummet, men jeg kan ikke lade være med at ønske for Tina at hun får begge dele til sidst – både manden og musikken :-)
Skrevet af martin i Musik, Oplevelser | Kommentér »
Jeg fik mail fra magisterforeningen i dag. Det er blevet tid til (endnu) en lønundersøgelse og der er selvfølgelig en frist for indsendelse af svar:
Vi håber, du vil besvare denne elektroniske undersøgelse om lønforhandling for privatansatte DM’ere. Svarfristen er torsdag 132. september 2007, og ca. 1 måned derefter vender vi tilbage med hovedkonklusioner.
Mon jeg når at svare inden d. 132. september? :-)
Skrevet af martin i Arbejde | 2 kommentarer »
Jeg er vild med videnskabelige undersøgelser, der konkluderer hvad alle ved i forvejen. CNN.com har netop nu et fremragende eksempel:
Virkelig?
(Og nej, det er ikke fra The Onion!)
Skrevet af martin i Samfund | Kommentér »
Jeg blev engang til en jobsamtale spurgt: “Hvad er det største du har lavet? Hvad er du mest stolt af?” Jeg vævede lidt, trådte lidt vande og spurgte om det var fagligt eller personligt, plante-, dyre- eller mineralriget? Jeg husker det ikke som at jeg på nogen måde imponerede min samtalepartner.
I dag er jeg ikke i tvivl:

Hvad er det største du har lavet?
Skrevet af martin i Arbejde, Børn, Familie | Kommentér »