Jeg har alle dage været en stor fan af dansk børne-tv fra min egen barndom. Efterhånden som jeg blev mere musikalsk bevidst gik det op for mig, at meget af musikken faktisk var jazz, spillet af nogle af datidens fremmeste musikere. Tag bare temaet fra Alfons Åberg, som er skrevet af den fremragende svenske bassist, Georg Riedel. Eller Jullerup Færgeby med musik af Niels Jørgen Steen.

Amerikanerne kan også være med. I The Muppet Show har der tit været en række fremragende musikalske gæster, men jeg tvivler alligevel på at nogen af dem er bedre end dette klip fra Sesame Street – det er Stevie Wonder, der slår gækken løs i “Superstition“:

Mette Walsted Vestergaard ville åbenbart gerne være helt sikker på at vi allesammen forstod at Danmarks Indsamling altså ikke går til Jørgen Poulsens morgenbasser, men til “12 konkrete projekter”. Hun nævnte det i hvert fald hver eneste gang hun fik chancen for det.

Det er ikke længere nok at pengene går til velgørende organisationer eller en god sag. Nu skal vi have navne og historier og altså konkrete projekter at hænge vores velvilje op på.

Min dygtige dreng:

Uha! TV2s nye quizprogram lyder lige som noget for mig. Du skal:

• quizze om sangtekster
• kunne synge
• elske at stå på scenen
• kunne optræde på tv

What’s not to like?

Desuden er det også ved at være længe siden at jeg sidst har ført mig frem på landsdækkende tv i den bedste sendetid. Spørgsmålet er blot om fruen kommer mig i forkøbet?

Jeg er en stor fan af Radioavisen på P1. Her til morgen slog Carl-Johan Rosenberg i Radioavisens indledning en mindeværdig tø-hø i forbindelse med nyheden om at USA er kommet på Canadas liste over lande, der torturerer:

 ”Elisabeth Asger Olsen har redigeret denne radioavis, udelukkende ved brug af mildt til moderat pres.”

Hehe.

Jeg hader også klovne.

Det siger lidt om Facebooks popularitet at det var min mor, der fik mig til at oprette en profil der. Selvom jeg er en smule 2.0, så var jeg alligevel hverken hoppet på Facebook eller MySpace. Det var lidt ung-med-de-unge, troede jeg.

Det er det også. En smule. Men det er langt fra hele historien.

På den anden side: min mor ved om nogen hvor meget gode netværk er værd, også i den virkelige verden, så måske er det ikke så overraskende at hun havde set mulighederne på Facebook. Foreløbig har jeg fundet gamle og knap så gamle venner fra alle dele af mit ikke-arbejdsliv og det er altid meget hyggeligt at høre hvad der er sket i de mellemliggende år (forudsat naturligvis at der ikke er sket drabelige uheld eller tilstødt dem en forfærdelig sygdom i mellemtiden). Det er blandt andet derfor, det er så godt for de af os der er umådeligt nysgerrige af natur :-)

Du kan også finde mig på LinkedIn, som er et mere erhvervsrettet netværk og her er min offentlige profil. Jeg har også mine billeder på Flickr, men mangler at sortere 574 billeder. Du er lige nu på min blog. Så lidt fremme i skoene er jeg alligevel.

Nu vi er ved 2.0 – så trænger vi da vist til en ny video på YouTube herude fra Elgårdsmindeparken featuring Ole og hans dejlige mor. Så er weekendprojektet klart!

Jeg har lagt Ole i seng her til aften.  Han har haft besvær med at falde til ro til nattesøvnen på det seneste, så vi har indført en ny metode og en fast rutine. Det har indtil nu været Ida, der har kørt The Late Show og de gange, jeg har været inde over for at hjælpe er det hidtil endt med at mor har reddet en grædende dreng og en frustreret far.

Ikke i aften.

I aften kørte jeg sengelægningen hele vejen, hvilket tydeligvis kom bag på Ole. Han gav sig til at være rigtig ked af det på en rigtig larmende måde, der ledte farens tanker hen på sønnens fremtidige karrieremuligheder som rocksanger eller basketballtræner. Han lavede også den klassiske flitsbue, en meget akrobatisk øvelse, der udføres hængende i fars arme, mens man samtidig med hænderne prøver at skubbe den formastelige forælder væk. Endelig prøvede han af al magt at få øjenkontakt til mor, der dog var stiltiende backup og havde øjnene dybt begravet i en bog (og tak for det!). Efterhånden blev han så vred at jeg virkelig måtte grave dybt i troen på at det var den rigtige måde at gøre det på. Heldigvis var der noget dernede, nemlig min hustrus kærlige påmindelse om at Ole ikke mener noget som helst med sine tårer, men blot viser sin frustration over ikke at kunne sove.

På mandag er jeg så helt alene om det. Kryds fingre for mig og Ole :-)

2008 er begyndt. For mit vedkommende tog året sin begyndelse kl. 05.15, da Ole vågnede og insisterede på at ville lege med far. Der ligger vist en mindre opdragelsesopgave og venter i det nye år… ;-)