Det har været en fantastisk dejlig dag. Status pr. 23. februar 2008: 34 år, 1 hustru, 1 barn og 1 nærmest lykkeligt liv.

Titlen er selvfølgelig tyvstjålet fra Gramsespektrums udødelige klassiker “Du minder mig om Limahl“.

Jeg kom til at tænke på sangen da jeg faldt over en af de utallige amerikanske lister over pudsige ting, som regel sportsrelaterede. Denne var dog helt i særklasse: “Top 11 Mullets in Sports“. En “mullet” er en frisure, som vi i min kreds kalder for Bundesligahår, som det sås hos en Rudi Völler for eksempel:

Nyd listen, selvom den er amerikansk. Du kan jo lave din egen, europæiske udgave hvis du bliver inspireret :-)

Du er god nok. Lad ikke andre overbevise dig om noget andet.

Det er åbenbart ligefor at komme forbi min side hvis man leder efter tekster til One Twos sange. Det er måske ikke så underligt, for der er jo tale om et af mine yndlingsorkestre. Så her er en af de mere efterspurgte:

Hvide Løgne
Søren Bentzen/Cæcilie Norby/H.H. Koltze

Lige før du går, standser du og står som en fremmed
Har en hem’lighed – en som jeg for længst har fornemmet

Smilet om din mund – flugten i dit blik – dine øjne
Ord som intet si’r, svar du aldrig gi’r – kun hvide løgne

Uh, det’ som om at du går rundt på en fjern planet
Ude i et rum, inde i sig selv, alene
Du tror at jeg ikke aner spor og ingenting har vidst
Om hvor let det gik da du svigted’ mig
Og hvor trist – for du blev svigtet selv til sidst

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig
Hvide løgne det sekund
Sandhed sårer og gør ondt
Vi vælger selv at tro – hvide løgne

Lige nu og her spør’ jeg ikke mer’ hvad der skete
Lader ligesom om at vi begge to ikke ved det

Lige så stille, i forsigtighed – som i en linedans
Prøver vi at gå – trin for trin at nå – at nå hinanden
Du tror jeg ikke, ikke aner spor og ingenting har vidst
Om hvor let det gik da du svigted’ mig
Og hvor trist – at du blev svigtet selv til sidst

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig
Hvide løgne det sekund
Sandhed sårer og gør ondt
Vi vælger selv at tro – hvide løgne

Solo

Du tror jeg ikke, ikke aner spor og ingenting har vidst
Om hvor let det gik da du svigted’ mig
Og hvor trist – at du blev svigtet selv til sidst

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig
Hvide løgne det sekund
Sandhed sårer og gør ondt
Vi vælger selv at tro – hvide løgne

Hvide løgne fik fortalt
Løgn og sandhed halvt om halvt – før jeg forstod
Nu det’ soleklart at se – du bedrog mig – så let, så let

God fornøjelse til karaoke!

“Klart VKO-flertal”, tordner overskriften på JP.dk og det er så konklusionen på en undersøgelse foretaget af Rambøll.

Så er den potte ude, skulle man tro.

Tro om igen. Overskriften falder ned som et lam. Det viser sig for det første, at vi som læsere slet ikke får tallene at se – vi må forlade os på Jyllands-Postens journalist og hans fortolkning af de usete tal. Man skal også et stykke ned i teksten, før det afslører sig at det klare flertal er på 3 mandater og at det i øvrigt forudsætter at Enhedslisten slet ikke kommer ind i Folketinget. Desuden trækker journalisten allerede i første afsnit selv i land:

 Gamle dage er så småt ved at være vendt tilbage til dansk politik. I en ny måling fra Rambøll mønstrer den gamle akse med Venstre, de konservative og Dansk Folkeparti igen et nogenlunde komfortabelt flertal på 93 mandater.

Det klare flertal er allerede i løbet af få ord blevet reduceret til et nogenlunde komfortabelt flertal.

Nu er Jyllands-Posten jo langt fra det eneste medie, der udtaler sig i blokbogstaver og meget stramme vinkler. Har du en lille tåre i øjenkrogen, er du i følge Ekstra Bladet “tæt på sammenbrud”, men EB og JP er jo også i samme koncern.

Jeg havde besøg af en hel flok piger i sidste uge. Det gik ikke stille af.

Mest fordi de snakkede så vældigt, at jeg nok skulle have sat sedler op i nabolaget og advaret hele Elgårdsminde om det momentvise behov for høreværn.

Jeg havde med andre ord inviteret til spillermøde for vores 2. division damer. Jeg har ofte tænkt på at kernen på det hold i virkeligheden repræsenterer min største bedrift som basketballtræner gennem snart 20 år. Ikke så meget på grund af deres individuelle kunnen, eller på grund af deres resultater, men fordi der stadig er et hold.

Vi er ikke en stor klub i Harlev. Der er et begrænset antal børn i lokalområdet og en stærk håndboldtradition at tumle med. Samtidig er det almen viden i idræts- og fritidskredse at piger i teenagealderen er svære at holde på. Når de kommer i 8.-9. klasse er der en masse andre ting, der begynder at trække i interessen og kræve deres tid. Det er både mere skole, mere fritidsarbejde og i det hele taget en fornemmelse af at de ting, man tidligere har lavet måske ikke er så interessante. Desuden er der også efterskole- og udlandsophold, der river et år ud af en spillers kalender.

Derfor er jeg særlig stolt over at der stadig er over halvdelen af de spillere tilbage, som jeg begyndte at træne, da de var pigespillere for snart 6 år siden. De er nu unge seniorer, næsten flyvefærdige og altid i stand til at glæde deres gamle træner med deres humør, vilje til at lære og evne til få det bedst mulige ud af hinanden.

Så hvis du har tid, så kig forbi Næshøjhallen en dag, hvor Harlevs damer spiller. Det kan godt være vi ikke vinder på tavlen hver gang, men sejren er allerede hjemme blot pigerne er på banen.

Du kan altid blive bedre til parforhold.