Wordpress Themes
 

Martin Krøgers blog + hjemmeside

Endnu en erfaring gjort

tirsdag, 24. juni, 2008

Jeg var ikke klar over, at jeg i grunden ikke vidste hvad det vil sige at savne nogen. Det ved jeg nu.

Jeg sidder netop nu og savner min dreng. Det er ikke som noget andet savn, jeg har prøvet før. Når man kombinerer det med dårlig samvittighed over at det er noget så banalt som arbejde der holder mig væk hjemmefra ligenu, så bliver det ikke bedre.

Ole, jeg lover jeg er hjemme inden du sover. Så kan vi nå at lege med fjernbetjeningerne og køre ræs med din gåvogn i stuen. Pas godt på mor indtil da.

Skrevet af martin i Børn, Familie | Kommentér »

Oles første skridt

lørdag, 21. juni, 2008

Ida og jeg var for mange måneder siden til en rutineundersøgelse med Ole. Der sagde vores læge at Ole ville gå inden han blev 1 år. Det var i sidste uge, og dette videoklip er fra dagen før hans fødselsdag:

Godt gået. Ole!

Skrevet af martin i Børn, Familie | 2 kommentarer »

Mig og Stevie

mandag, 16. juni, 2008

Så er billetterne til årtiets koncert* sikret! Vi ses i Ålborg – kig efter mig og fruen på VIP-pladserne :-)

*OK, det var også fedt at se Madonna i Earl’s Court og Paul McCartney i Horsens, men Stevie er bare den største nulevende musiker – uden tvivl

Skrevet af martin i Udenfor kategori | Kommentér »

Med Morten på en ny altan

torsdag, 5. juni, 2008

Min gode ven fra Vocal Line, Morten Kjær, er en gudsbenådet sanger. Han har netop udgivet sin længe ventede plade “Fra en ny altan” på sit eget pladeselskab – Gule Plader – og det er vi mange, der er rigtig glade for.

Jeg havde jo den store fornøjelse at opleve Morten her på matriklen, da han gav en huskoncert, som samtidig var en fødselsdagsgave til min hustru:

Morten Kjær

Det, der især glæder mig ved Mortens plade er at høre hvor gode teksterne er og hvor godt de spiller sammen med melodierne. Jeg har aldrig været i tvivl om Mortens musikalitet – den er åbenlys for enhver, der har hørt ham synge – men det er langt fra alle, der samtidig er i stand til at sætte ord på både de store følelser og det dagligdags, uden at det bliver banalt.

Derfor vil jeg opfordre alle, der bare bryder sig en smule om pop, soul og r&b at kigge forbi Mortens hjemmeside. Lyt, nyd, køb – du vil ikke fortryde det.

Skrevet af martin i Familie, Musik | Kommentér »