Der er stadig mange der finder min blog via søgninger på One Twos tekster. Det er der sikkert mange grunde til, men mon ikke en del af de nysgerrige leder efter tekst og/eller akkorder? Her er i hvert fald et leadsheet til den mest søgte, med tekst og akkorder som jeg hører dem:
“Det er forår, alting klippes ned,” skriver Benny Andersen. For en mand som mig, uden have og hæk, kunne sangen snarere lyde “Det er forår, alting dufter skønt”.
Det er altid sådan at når foråret melder sin ankomst, så dufter det. Og mest af fodbold. Det er pudsigt, men lidt nyfalden regn og en brise får mig hvert år til at få lyst til at rende rundt og spille fodbold. Ikke fordi jeg er synderligt god til det eller fordi jeg har et særligt forhold til den runde, men fordi duften vækker minder.
Det er nemlig sådan med dufte at det mere end noget andet kan transportere mig i løbet af et øjeblik. Jeg forsvinder næsten helt i et minde eller en erindring om et sted, et menneske eller en situation. Det er derfor at frisk forårsluft i næsen sender mig i retning af boldbanen og det er derfor at kølig morgenluft og duften af dug får mig til at tænke på de mange tidlige sommermorgener, hvor jeg er trasket op til vaskehuset på en campingplads i Sydeuropa for at blive frisk og klar til endnu en vidunderlig feriedag fyldt med familieoplevelser, kultur og god mad!
Jeg har med meget stor interesse fulgt med i den årelange debat om den amerikanske reform af lovgivningen om sundhedsforsikringer og i nat blev reformen endeligt vedtaget. Jeg er meget glad på vegne af de ca. 32.000.000 amerikanere der nu får mulighed for at gå til lægen og tage på hospitalet uden at skulle gå fra hus og hjem, eller simpelthen krydse fingre for at de eller deres børn aldrig bliver syge.
Min egen indsats for reformens vedtagelse har naturligvis været begrænset, men den moralske opbakning har været stor (hvilket min hustru også har måttet lægge øre til!). Derfor er det også kun på sin plads at præsident Obama skriver til mig og siger tak:
Jeg elsker Oles sprog og den udvikling vi kan høre hele tiden. Vi arbejder naturligvis på at lære ham at sige tak, farvel og andre høflighedsfraser som gør kommunikationen mellem mennesker lettere. Det er ikke altid det lykkes – det er f.eks. svært at lokke ham til at bede om tingene i stedet for at kræve dem – men her til morgen oplevede jeg igen hvordan han som en svamp suger sproget til sig.
Da jeg afleverede ham i dagplejen her til morgen var han næsten stormet ind på legeværelset da han vendte om. Han løb hen, gav mig et knus og sagde: “Farvel, far – kan du ha’ det godt!” :-)
Den dreng kommer til at score så mange billige point!