2009 i billeder

Åndehullerne er få og små, men nu har jeg fundet et – endelig!

Ligesom alle andre tænker jeg også over det forgangne år, men det er kun i små glimt. Mit liv leves så meget i nuet i øjeblikket at der sjældent er tid til at reflektere. Mens Ida og jeg venter på lillesøster og den (relative) ro, der forhåbentlig følger med mine 14 dages barsel, kan jeg lige snige mig til at præsentere et billede fra hver måned i 2009.

Januar 2009
Min søsters børn er alle født omkring december/januar, så udover julen er tiden præget af fødselsdage.

Min ældste nevø Magnus venter spændt på at kagemanden skæres for

Februar 2009
Ole elsker at være i sneen og han er ikke helt så kuldskær som sin far!

Ole i sneen, 15. februar 2009

Marts 2009
Mens jeg afventede resultatet af omstruktureringer og fyringsrunder på mit arbejde sad jeg i New York sammen med Vocal Line.

Vocal Line i New York under USA-turnéen, marts 2009

April 2009
Vi er gået rigtig mange ture i parken og området omkring vores rækkehus. På mange af dem har Ole tonset afsted på sin lille scooter, hvilket givetvis har drevet naboerne til vanvid – den er jo ikke lydløs med sine plastichjul!

Ole på sin elskede scooter, skarpt forfulgt af både forårssolen og sin mor

Maj 2009
Min elskede hustru forærede mig en tur i en sportsvogn da vi blev gift i september 2006. Over 2½ år senere blev gaven indfriet, da jeg satte mig ind i en Ford GT på Jyllands-Ringen (3 eksemplarer i DK, 0-100 på 3,7 sekunder, topfart 330 km/t). Jeg har aldrig haft større grin på end da jeg steg ud igen to omgange senere!

På vej ud på mit livs køretur!

Juni 2009
I juni måned spillede jeg et job med Den Røde Tråd/Refrainet Er Frit til Skt. Hans Aften i Silkeborg. Det var et stort arbejde at lære det store, forholdsvis krævende repertoire på kort tid, men så meget større var tilfredsstillelsen da jeg fyrede op for Rabalderstræde med noget nær den perfekte lyd fra min trofaste Motif 8.

På vej hjem fra en øver i Auning kunne jeg ikke stå for aftenhimlen, som måtte foreviges

Juli 2009
Når ikke arbejdet kaldte – og det gjorde det ofte i 2009 – så var Fanø et dejligt tilflugtssted, både med Idas familie og uden. Vi tilbragte meget dejlig tid i hinandens selskab den sommer, og meget af den bedste tid var på Fanø.

Ole graver i det vestjyske sand med Maria Hirse i baggrunden (den nye Carina...)

August 2009
Ole elsker sin farfar. Det er hævet over enhver tvivl, og noget af det bedste Ole ved er at se Bob the Builder med farfar. Det kræver bare en computer, så er Ole i gang med at se gravemaskiner, gummigeder, dumpere og andet godt maskineri. Heldigvis har Oles far altid sin iPod klar med flere timers maskinvideoer, hvis der opstår en nødsituation!

Ole viser farfar hvordan man ser mest muligt Bob the Builder på længst mulig tid!

September 2009
Efter sommerferien begyndte Ole at gå til gymnastik i Præstemarkshallen hver mandag. Det er en kæmpe succes og vi møder også flere af de lokale med jævnaldrende børn. Ole er glad for det meste af det de laver til gymnastik, bortset fra at sidde stille og lytte!

Ole er parat til at kaste sig ned så flot som en italiensk landsholdspiller i feltet

Oktober 2009
Jeg elsker at give Ole legetøj, men det er egentligt ikke nødvendigt at give ham særlig meget – han er nemlig meget glad for det han har! Der er især to stykker legetøj, han er specielt vild med – er de med i rejsetasken, så bliver det altid en god tur.

Oles gule Duplo gravemaskiner, hans absolutte yndlingslegetøj indtil juleaften, hvor kranen Cranky blev sat øverst på ranglisten.

November 2009
Vi er ofte på tur med Vocal Line, men det er sjældent muligt at dele oplevelserne med familien. I november indtog vi Berlin og Hamburg og for en gangs skyld havde jeg Ida med. Det var vidunderligt at vise hende hvordan det er at være afsted, og hun fik set hvordan jeg er sammen med Vocal Line – en overraskende oplevelse, synes hun vist.

Vocal Lines herrer synger Kiss i Gedächtnis-Kirche i Berling for 800 glade Berlinere

December 2009
Ida og Ole og jeg fejrede nytåret for os selv. I december var min søsters familie blevet udvidet med fætter Rasmus og vi gik spændt og ventede på hvornår vores Eva kom til verden. Mens vi ventede holdt vi for første gang jul i vores eget hjem, med besøg af Idas forældre og bror – der var noget helt særligt over at holde jul selv, især når man aldrig havde prøvet det før.

Ole står i vinduet og ser på det snedækkede Elgårdsminde og den delvise måneformørkelse